Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

81 videre gjennem Slesvig, kunde den af Staten opretholdte, men med stort Tab drevne Dampskibsforbindelse Korsør—Kiel maaskee opgives, og endelig vilde Dampfærgen muliggjøre en bedre Udnytten af det paa Fyen og i Jylland værende Jernbanemateriel. I sin over Forslaget afgivne Betænkning undersøgte Folkethingets Udvalg især Spørgsmaalet om Muligheden af at opgive den ovennævnte Dampskibsforbindelse, men kom ikke til nogen Enighed herom, ligesaa lidt som om selve Forslaget, idet et Fleertal indstillede ikke at vedtage Dampfærgeanlæget, fordi det var unødvendigt for Persontrafiken, og fordi Godstrafiken Fyen—Jylland endnu kun var ringe. I Thinget vedtoges dog Forslaget med nogle mindre Ændringer, det samme var Tilfældet i Landsthinget og det udkom derpaa som Lov af 28de Mai 1870, ved hvilken Regjeringen bemyndigedes til at tilvejebringe en Dampfærgefor- bindelse mellem Fredericia og Strib, og dertil anvende indtil 500,000 Kr., foruden Expropriation osv. (en Deel af Summen skulde tages af Banernes Reservefond); Anlæg, Vedligeholdelse og Drift skulde skee ved Ministeriets Foranstaltning, og hele Anlæget indgaa som et Led af de jydsk-fyenske Baner, [Ved samme Lov bevilligedes tillige 100,000 Kr. til Anlæg af en Skibsbro ved Nyborg med Spor til Stationen, idet ogsaa her For- bindelsen mellem Station og Havn var meget utilfredsstillende.] Den 19de Marts 1872 blev Dampfærgen taget i Brug, men det viiste sig snart, at den ene ved Loven af 1870 bevilligede Færge ikke var tilstrækkelig, og ved Finantsloven for 1876—77 bevilligedes 240,000 Kr. til Anskaffelse af en Reservefærge. b. Liimfjordsbroen. I de Forhandlinger, der i 1852 og følgende Aar førtes med Sir M. Peto om Anlæg af Baner i Jylland, var Bygningen af en fast Bro over Liimfjorden indbefattet i Anlæget, og da Staten selv i 1856 overtog at anstille Undersøgelser om Baneanlæget, bleve disse ogsaa henvendte paa at finde det heldigste Sted til at bygge en Bro mellem Aalborg og Nørresundby, ligesom Banelinierne fra begge Sider gaves en saadan Ret- ning, at den muliggjorde en Forbindelse ved en Bro; Udgiften til denne var calculatorisk beregnet til 1,400,000 Kr. Planen henlaa. imidlertid indtil Vendsysselbanen i 1871 blev aabnet for Trafik, da et Dampskib maatte besørge Forbindelsen mellem de to adskilte Baner, en Forbin- delse, der var meget ufyldestgørende’, og maatte tilintetgjøre Haabet om at kunne drage en svensk-norsk Trafik ned gjennem Jylland. Ved Finantsloven 1871—72 forlangte og fik Ministeriet en Bevilling paa 10,000 Kr. for at tilvejebringe en heldig Plan fov Baneanlæget, en Concurrence 6