Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset
Forfatter: S. Fritz
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
lingen, og derfor kunde benævnes Dampp as saten. Denne
sidste Bevægelse synes ved en nærmere Betragtning ogsaa
at føre til Kredsløb.
Efter Profilet for Damptrykket er Størrelsen af Tilløbet
gjennem Dampudviklingen jevnt aftagende fra den 30te til
den 65de Bredegrad; imellem disse Bredegrader maa altsaa
det overskydende Tilløb paa den sydligere Brede virke eens-
formigt for hver enkelt Grad til en Bevægelse imod Nord.
Medens det kun er en ubetydelig Masse, der indgaaer i Be-
vægelsen nærmest den 30te Bredegrad, voxer denne Masse
altsaa regelmæssigt med hvert Skridt imod Nord. Saavel i
Luftlaget nærmest Jordens Overflade, som i de overliggende
concentriske Luftlag, voxer Vægtfylden imod Nord med den
aftagende Temperatur, altsaa maatte de Masser, der indgaae
i Bevægelsen, efterhaanden hæve sig mere og mere over
Jordoverfladen for at træffe Luft af lige Tæthed. Tilløbet
af Vanddampe er ikke tilstede som en samlet Masse af
Dampe, men optages som Bestanddeel af den atmosphæriske
Luft, og den Masse, der indgaaer i Bevægelsen, bliver alt-
saa en Luftmasse, der indeholder Vanddampe med en vis
Spænding. Luftmassen er ikke mættet med Vanddampe, og
den vil altsaa kunne lide nogen Afkøling, eller deeltage en
vis Tid i Bevægelsen, forinden Dampfortætninger finde Sted;
den indeholder desuden i Vanddampene en betydelig Kilde
til Varme, der frigjøres og maa meddele sig til Luften, saa-
snart Dugpunktet naaes og Fortætninger begynde. Rota-
tionen faaer en anden Indflydelse paa de Luftmasser, der
indgaae fra de sydligste Breder og faae en lang Vei at
gjennemløbe, end paa Luftmasserne fra nordligere Breder,
der tilmed kun skulle gjennemløbe kortere Strækninger, og
der maa derved opstaae nogen Forskjel i Bevægelses-
retningerne. Desuden vil hele Bevægelsen, der foregaaer i
de tempererede Egne og udgaaer fra Luftlaget umiddelbart
ved Jordens Overflade, blive stærkt paavirket af de idelige
Forstyrrelser og den daglige Bevægelse i dette Luftlag.
Damppassaten er en vedvarende Bevægelse, eller der maa
altid bevæge sig betydelige Luftmasser henimod Polarkredsen;
det bliver da som et endeligt Resultat af alle disse Forhold
rimeligt, at Bevægelsen samler sig i forskjellige Strømninger,
der som relativt varme og damprige Luftstrømme bevæge