ForsideBøgerNogle Undersøgelser af Li…ktriciteten og Nordlyset

Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

Forfatter: S. Fritz

År: 1881

Forlag: P. G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 55.151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
38 K oh' ud til Speilfladen i H', og Tangenten ho til samme Side til Speilfladen i H, erholdes en Høide paa Speilfladen H'H, der i Gradeantal netop svarer til Tværmaalet hh‘ af Øie- punktets Horizont paa Kugleoverfladen, idet nemlig ZZ h c H — h' c H' — 72 Centervinkel; adderes hertil H c h' = Z H c h', haves ^Z h c h' = X. H c H'. Fra ethvert Punkt paa Speilfladen imellem H og H' ville Lysstraaler kunne træffe Øiet i Punktet o, medens intet Punkt udenfor HH' kan sende Lysstraaler til Øiet. Et Øie- punkt, der er noget hævet over Kugleoverfladen, vil altsaa see et lysende Belte paa Speilfladen, der forneden falder sammen med Horizonten, og hvis Høide afhænger af Øie- punktets Høide over Kugleoverfladen; ethvert andet Punkt saavel paa Kugleoverfladen som paa Speilfladen vilde der- imod under de givne Forhold ikke sende Lysstraaler til Øiet. Indsættes under iøvrigt lige Forhold istedetfor en Kugle en Omdreiningsellipsoide i Huulspeilet, saa at Afstanden imellem denne og Huulspeilet voxer fra Speilets Rand ind imod dets Pol, vilde dette føre til, at en væsenlig Deel af det ved Omdrejningsellipsoidens Fladtrykning opstaaede større Mellemrum bliver ubelyst, idet Lysstraaler kun kunne bevæge sig i en vis Dybde under Speilfladen, afhængig af Aabningen ude under Speilets Rand. Et Øiepunkt inde under Huulspeilet maa altsaa nu hæves til en vis Høide over Omdrejningsellipsoidens Overflade for overhovedet at træffes af Lysstraaler. Idet fremdeles et Tangeringsplan, lagt til et Punkt i Omdrejningsellipsoidens Overflade, kommer til at danne en Vinkel med et Tangeringsplan til det tilsvarende Punkt i Speilfladen, bliver det klart, at et Øiepunkt i til- børlig Høide i dette Tilfælde vel ligeledes vil see et belyst Belte paa Speilfladen, men dette Belte vil ind imod Polen ikke længere i Underkanten falde sammen med Øiepunktets Hori- zont paa Omdrejningsellipsoidens Overflade, men hæve sig noget over denne, medens det Omvendte vil være Tilfældet med Beltet ud imod Speilets Rand. Vilde man endeligt udelade en Deel af Huulspeilet om- kring dets Pol, medens man fremdeles kun tænkte sig Lys- straaler bevægende sig i Rummet udenfor dets Rand, vilde et Øiepunkt under Huulspeilet endnu modtage et Lysbillede