Den offentlige Vejning og Maaling

3 men at behørig Indsigelse efter saadan Maaling kunde ske 3 å 4 Dage efter (Grosserer-Societets Responsum 16. Juni 1882. U. f. R. 1888. 774). 4. At den Reservevejer, der paa en kgl. Vejers Ansvar havde udført en Vejning, ikke var edfæstet, antoges ikke at svække Betyd- ningen af den kgl. Vejers Attest om Vejningen, som den paagældende derhos selv havde kontrolleret (Viborg Overrets Dom 9. April 1883. U. f. R. 1883. 989). 5. En Handlende, der havde modtaget og ladet hjemkøre et af ham købt og ham med Jernbanen tilstillet Parti Kul efter ved Jernbane- vognene at have ladet det maale ved sine egne Folk, ikke ved autorise- ret Maaler, antoges trods Handelssædvane (jfr. det ovennævnte Grosserer- Societets Responsum af 16. Juni 1882) ikke at være pligtig at betale for et større Kvantum end det af dem udfundne, da Afsenderen maatte siges ifølge forudgaaende Brevveksling at have samtykket i, at Købe- res egne Maaleres Opgivende blev lagt til Grund for Betalingen, uanset at dette ikke var beediget, idet Afsenderen ikke havde forlangt saa- dan Beedigelse (Højesterets Dom 11. Maj 188B. U. f. R. 1886. 935, jfr. 1885. 496). 6. Ikke anset bevist, at nogen Del af en Kulladning havde manglet ved Udlosningen, „idet den paaberaabte Vejning ikke har fundet Sted ved nogen autoriseret Vejer, og Sagsøgeren ikke har bevist sin Angivelse af, at Indstævnte . . . har vedtaget at ville være bunden ved den af Handelsforeningens Mægler foretagne Vejning“ (Kjøbenhavns Overrets Dom 14. Juni 1897. ü. f. R. 1897. 817). 7. Ved Salg af Smør fra Udlandet til et kjøbenhavnsk Firma maa den Vægt, der er udfunden af den herværende kgl. Vejer umiddelbart efter Smørrets Ankomst hertil, i Mangel af modstaaende Aftale respek- teres af det udenlandske Firma (Grosserer-Societets Responsum 8. Sep- tember 1899. U. f. R. 1900. 436)/ 8. Under en Sag imellem en udenlandsk Sælger og en indenlandsk Køber udtalt, at den Vejning af Varerne, der af Toldvæsenet, kun med Toldformaalet for Øje, var foretagen ved Køberens Hjemtagning af Va- rerne fra Toldboden, ikke kunde have afgørende Betydning med Hensyn til Betalingen for disse, der skulde betales med et vist Beløb pr. Pund (Sø- og Handelsrettens Dom 28. September 1899. U. f. B. 1900. 17). 9. Angaaende Salg af et Parti Kul fra et Firma i X. til en For- brager i Y. „pr. kontant franco Y. Station i Vogn paa 75 Tdr. , . Au- toriseret Maalerattest medfølger hver Vogn“, blev det udtalt, at da ifølge Kontraktens udtrykkelige Indhold autoriseret Maalerattest med- fulgte hver Vogn, maatte det paa Afsendelsesstedet udlundne Maal lægges til Grund ved Udregningen af Betalingen (Grosserer-Societets Responsum 9. November 1900. Ü. f. li. 1901. 338). 30. Udtalt, at et kjøbenhavnsk .Firma, der havde solgt sin Produk-