Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere
Forfatter: C.W. Talén
År: 1894
Forlag: TH. Steens Forlagsexpedition
Sted: Kristiania
Udgave: Anden Udgave
Sider: 232
UDK: 77 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000127
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Belysningen.
90. Lysets kemiske egenskaber er derimod såatsige de
modsatte af de synlige. Netop de lysstråler, som virker
stærkest på vort øie, har liden virkning på den fotografiske
plade, d. e. ringe kemisk virkning. Ingen kemisk virkning har de
mørkeste røde (yderste) stråler i spektret. Derimod har de
for øiet usynlige ultra-violette stråler (yderst på den anden
side) en forholdsvis stærk kemisk virkning-, omend de blå
stråler er de, som virker stærkest på de almindelige fotografiske
tørplader.
De stærkeste synlige d. e. d e g u 1 e stråler i solspek-
tret virker 6 til 8 gange så stærkt på vort øie som
de blå, men de blå har en 20 gange så stærk fotografisk d. e.
kemisk virkning som de gule. Med andre ord, når man må
exponere (d. e. udsætte for lysets påvirkning) en plade 1 se-
kund i blåt lys (klar himmel midt på dagen), må den expo-
neres 20 sekunder i gult lys (klar himmel ved solned-
gang).
91. Fotometre, aktinometre og sensitometre er instru-
menter, de første til at måle lysets virkning på vort øie og
de to sidste dets kemiske virkning.
Vi liar imidlertid aldrig fundet sådanne
praktiske og skal her kun af de første '
nævne Decouduns fotometer (fig. 114),
der er et af de bedste, og Warnerkes
sensitometer, som har opnået et vist
ry, hvor det gjælder at sammenligne
pladernes følsomhed.
Decouduns fotometer angiver
ganske vist lysets virkning på
Fig-, 114.
vort øie (lysstyrken), virkningen af gj enstandens af-
stand fra apparatet samt objektivets lysstyrke med