Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

108 Belysningen. 93. Dagslysets egenskaber. Direkte sollys kalder vi det, når solens stråler falder på gjenstanden. Når solstrålerne først træffer skyer og så fra disse kastes mod jorden d. e. reflecterede i alle retninger, kaldes lyset spredt (diffust), og i sådant vil altid skyggerne være mindre dybe end i direkte sollys. En hvid gjenstand, der belyses af hvidt lys, kaster alle spektrets farver tilbage, i samme forhold (reflekterer dem). En sort gjenstand tilbageholder (absorberer) alle spektrets stråler, medens f. ex. en blå gjenstand absorberer alle stråler med undtagelse af de blå, der reflekteres, og kaldes gjen- standens farve. Nogle gjennemsigtige legemer har som bekjendt den egenskab at have en forskjellig farve, eftersom man betragter deres overflade eller ser gjennem dem. Sådan er også den atmosfæriske luft. N år sollyset skinner p å den, reflekterer den de blå stråler; heraf kommer himmelhvælvets og de fjerne asers blå farve. Skinner lyset gjennem den, ser den gul eller karmosin- farvet ud efter luftlagets tykkelse, hvoraf følger solop- gangens rosafarve og solnedgangens purpur. Heraf forklares det, at lyset har sin største fotografiske kraft, når solen står høiest (midt på dagen ved midtsommer- tid), idet lyset da har et luftlag af liden tykkelse at passere, medens den fotografiske virkning ved solnedgang, som dog kan lyse så briljant, omtrent er lig nul. 94. Solens høide over horisonten er dels afhængig af stedets breddegrad (polhøide) og dels af årstiden og tiden på. dagen. De data, som foruden stedets polhøide X må til for at be- regne solens høide efter følgende formel