Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere
Forfatter: C.W. Talén
År: 1894
Forlag: TH. Steens Forlagsexpedition
Sted: Kristiania
Udgave: Anden Udgave
Sider: 232
UDK: 77 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000127
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Feil ved negativerne. 165
kalder. Under ganske normale omstændigheder skal begge
halvdele forblive klare; hvis ikke er det let at drage videre
slutninger.
Arsag: c) Opbevaring i længere tid på fugtige steder.
Også uren atmosfære (især svovlvandstof) er skadelig. Bote-
middel: Selvsagt.
Årsag: d) Pladernes indvikling i urent papir, som tryk-
papir, mange slags sort eller farvet papir etc., frembringer
dels slør, dels flekker, hvilke hidrører fra en overfladisk re-
duktion af bromsølvet.
Pladernes rand, der blev berørt af karton-mellemlag ved
indpakningen, gir sig mest tilkjende i negativet. Botemiddel:
At lægge pladerne så på hverandre, at glatsiclen kommer
yderst på de to yderste plader.
Årsag: e) feil ved fabrikationen.
5. Rødt eller brungult slør ved fremkaldelsen med pyyo.
Årsag: Feilagtig pyrogallusfremkaldelse. Sløret bedækker
pladerne helt, livis pyrogallusopløsningen var for stærk, end-
videre hvis der blev fremkaldt for længe, eller endelig hvis
der blev benyttet gammel brun pyroopløsning.
6. Gult eller rødt slør ved jernoxalatfremkalderen.
Årsag: Var jernoxalatfremkalderen slet udvasket, så far-
ves fixernatronet gult og meddeler denne farve til negativet.
Ligeledes farves negativet gult, hvis jernvitriolopløsningen
var gammel. Botemiddel: Se side 154 (klarebad) og nogle
dråber svovlsyre til jernvitriolopløsningen.
Årsag: b) Lignende farvninger optræder let, når man
efterhinanden i samme fixerbad bringer plader, der er frem-
kaldte med pyro og med jern. Botemiddel: Bad i frisk fixer-
natron. Ved allerede fixerte plader, anvendelse af et fortyndet
saltsyrebad af: