Økonomisk Anvendelse Af Tørv Og Koks Til Kakkelovne Og Komfurer

22 hvad der iøvrigt godt kan ske tidligere. Forinden fjernes en i Forhold til Forbrændingens Intensitet af- passet Askemængde. Ved stærk Fyring lades kun saamegen Aske tilbage paa Risten, som udkræves for at hindre, at Tørvegløder falder ned i Askeskuffen i noget Omfang. Ved mindre stærk Fyring bevares et noget tykkere Askelag og ved svag Fyring et tem- melig tykt Askelag med en Hulning i Midten. Ildrageren er Hovedværktøjet ved Askefjerning og Øjet skal uafbrudt følge Ildragerens Virksomhed og kommandere Haanden, saa at Askens Porøsitet saa- vidt gørligt bevares i det Askelag, som ikke skal fjer- nes. Rysteristen er derimod et temmelig groft Red- skab til Tørvefyring, som vel til en vis Grad kan be- nyttes, men det maa ikke som ved Koks ske i Blinde. Øjet skal stadig følge Virkningen og derefter dirigere Haanden, som ryster Risten. 36. Optænding. Figuren til venstre paa Plan 3 viser det Askelag, som helst maa bevares i en kold Ovn, der skal tændes op. Asken danner en Tragt, hvis Top naar ned i Nærheden af Risten. Ved nogle faa Gløder eller et lille Baal i denne Tragt kan der i Lø- bet af kort Tid bringes Ild i et Par Haandfulde Tør- vesmuld. Ovenpaa dem lægges dernæst et Par tørre Tørv og naar der er Ild i dem, kan Magasinet fyldes med utørrede Tørv og Trækventilen indstilles, idet den om fornødent en kort Tid aabnes stærkt, inden den indstilles i den til Varmebehovet svarende Stil- ling. Det sees heraf, at naar man holder et lille net Lerfad fyldt med smaa Tørv ovenpaa Ovnen, vil det fornødne Antal tørre Tørv altid være disponibelt til- Optænding og de utørrede Tørv ingen Ulempe volde, selv om deres Fugtighedsgrad er noget rigelig, hvad der iøvrigt jævnligt er Tilfældet paa Landet i vaade Aar.