Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904
Forfatter: L. Just-Nielsen
År: 1904
Forlag: Citytrykkeriet Laur. Madsen & Vald. Carlsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: IB 355 Jus
Med Illustrationer Og Portrætter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
den nye Bevægelse med særlig Forstaaelse. En væsentlig Grund til
Vaabenbrødrenes Betænkeligheder antage vi imidlertid maa søges i
den Omstændighed, at Forsvarsbrødreselskabet i Virkeligheden delvis
stiftedes af Vaabenbrødre, et Forhold, som maaske nok kunde an-
gribes fra et strængt Organisationssynspunkt, ligesaa vel som at
endog to Medlemmer af Vaabenbrødrenes Bestyrelse ogsaa bleve
Bestyrelsesmedlemmer i »De danske Forsvarsbrødre«. Det var natur-
ligvis denne Bevægelse indenfor Vaabenbrødrene, som gav Anledning
til en beroligende Artikel af Gjørup i »Nordisk Folkeblad« for den
9de Marts. Efter en Indledning med Omtale af det gamle og det
nystiftede Selskab skriver Kaptajn Gjørup:
»Nogen Rivalitet mellem de to Selskaber vil aldrig kunne
opstaa; dette kan kun paastaas af dem, som se med onde
Øjne paa vore nationale Rørelser, tværtimod arbejde de hver
for sig paa sin Maade til samme Maal: at styrke og bevare
Kærligheden til Konge og Fædreland. Naar man saa hen til
de mange smaa Forsvarsbroderselskaber, der i de sidste Aar
havde dannet sig i Provindserne, var det kun et Tidsspørgsmaal,
naar et saadant vilde danne sig i Kjøbenhavn, ja, jeg har i de
sidste Dage hørt Beklagelser over, at vi, som have stiftet Sel-
skabet, have foregrebet Andres Tanker, at disse andre allerede
i lang Tid havde tænkt paa at danne et lignende Selskab o. s. v.«
Artiklen slutter med følgende Linier, hvor man vil se, at For-
fatteren benytter Lejligheden til at fastslaa Selskabets upolitiske Ka-
rakter:
»Forsvarsbrødreselskabet henvender sig især til de Unge;
det opfordrer dem til at træde ind i et Selskab, der vil stræbe
efter at være Midtpunktet for et stærkt og sundt nationalt Liv
i vor Hovedstad, der vil holde den adsplittende Døgnpolitik
udenfor sine Døre og søge at samle Kræfterne til Arbejde for
alt Godt og Smukt. Forsvarsbroderselskabet vil med Tiden
ligesom Vaabenbrødrenes Selskab kunne hjælpe sine trængende
Medlemmer; naar dette kan ske, beror dels paa, hvor stort Med-
lemsantallet bliver, og dels paa, hvor mange af Samfundets
bedre stillede Borgere der indmelde sig.«
Stormen i Vaabenbrødreselskabet — dets kjøbenhavnske Afdeling
naturligvis — lod sig imidlertid foreløbig ikke besværge. I Slutningen
af Marts afholdtes en livlig Generalforsamling i Afdelingen, og det
vedtoges her, at Ingen, der var Bestyrelsesmedlem i Afdelingen, kunde
være Medlem af noget andet lignende Selskabs Bestyrelse. Vedtagelsen