Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

 33 Revisorer: Oversergent Pock..................11 Stemmer Oversergent F. Hansen .............9 — Supplea.nl: Oversergent O. Jørgensen ..........6 Stemmer Skriver Birch i Marinen fik 15 Stemmer, men vilde paa Grund af sin Stilling som Musikfunktionær i Selskabet ikke modtage Valget. Med et Leve for Formanden, Bestyrelsen, Foreningen, Dirigenten o. 11. sluttedes Mødet Kl. henved 3 Morgen.« Fra Kl. 9 Aften til »henved 3 Morgen« varede denne første Aarsgeneralforsamling. Der maa være bleven sagt mange Ord udover de, der gjengives i det officielle Referat. Oppositionen led et fuld- stændigt Nederlag, og dens Anfører blev stillet for Domstolen. Gene- ralforsamlingen havde i saa Henseende nogle Efterdønninger, men de bleve uden Betydning. Selskabets første og vanskeligste Aar var endt. Den nye Bestyrelse valgte i sit første Møde, som holdtes den 29de Januar 1880, Tandlæge Nielsen til Næstformand. Den beskjæf- tigede sig særlig med Ordningen af Kontorets Forhold, som resulterede i, at Bestyrelsesmedlem, Kunstdrejer Lohse, den 16de Marts blev ansat som lønnet Kasserer fra 1ste April at regne, hvorpaa Lieutenant Thomsen for anden Gang avancerede fra Suppleant til Medlem af Bestyrelsen. Den selskabelige Virksomhed fortsattes som foregaaende Aar med et stort Antal »Assembléer«, med Fester som i Sæsonen forud, derunder en stor Fanefest den 9de Maj paa Wodrofflund, hvortil Sel- skabets faste Sommerlokale ogsaa flyttedes dette Aar, og en Mysunde- fest i September. løvrigt var det i flere Henseender ikke noget heldigt Aar for Selskabet. Der var, oprindelig fra nogle menige Medlemmer, frem- kommen en Plan, som lagde Beslag paa Bestyrelsens Tid, uden at kunne gjennemføres. Det var den saakaldte »Byggesag«, Opførelse af en Alderdomsbolig for Selskabets Medlemmer. At et saa ungt Sel- skab skulde kunne magte en saa stor Opgave, var paa Forhaand usandsynligt. Ved Hjælp af Selskabets Midler var det selvfølgelig ikke muligt, altsaa maatte det ske gjennem en Indsamling, og det gik Forslaget da ogsaa ud paa. Men hvorledes skulde en saadan Ind- samling kunne give tilstrækkeligt? Havde det været en Plan om en Foreningsbygning, kunde der have været henvist til, at dens Tilveje- bringelse blev til Gavn og Hygge for alle Foreningens Medlemmer, 3