Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

44 I 1884 naar Lønningskontoen 2050 Kr., og Trykningsudgiften gaar ned til 200 Kr. Imidlertid er disse Poster jo forholdsvis smaa, de store Beløb findes paa de særlige Konti: Sygekasse, Begravelseskasse, Laanekasse, og Selskabets Regnskab er i Virkelig- Selskabets Kasserer, Lieutenant Fjeldberg. lieden allerede i 1885 saa stort, at der er en Mulighed for fejle Posteringer og et fejlagtigt Skøn om Formuens Størrelse, saaledes som man i dette Aar konstaterer. Den afgaaede Kasserer, Kaptajn Hermansen, tog da ved Generalforsam- lingen i 1886 Ordet for, at der kun burde være een Kasse, »thi faktisk blev dog Pengene, der udbetaltes, tagne af en Kasse, og var det derfor overflødigt at have 3. Ved kun at have een Kasse, vilde man lette Bestyrelsen og Kassereren i altid at have et Overblik over Status, og Medlemmerne vilde ogsaa bedst være tjente hermed, idet disse meget nemmere vilde kunne følge med Regnskabet end nu var Tilfældet« — de tre Kasser bestaa jo iøvrigt stadigt, men Kapt. Hermansens Tanke har ofte været drøftet, og det er næppe udelukket, at den en Gang realiseres. Hermansen tilføjede i 1886 » — og derved kunne saadanne ubehagelige Optrin und- gaas som Drøftelsen i Aften af Regnskabet havde givet Anledning til.« Nu vare nemlig Selskabets daarlige Aar begyndte, og »naar Krybben er tom« o. s. v. Der blev anket over Administrationsudgifternes Størrelse og Indtægternes Lidenhed, og disse Klager gjentog sig og vedbleve lige til Opgangsperioden under Juuls Formandskab kom og lykkelig holdt sig til den Dag i Dag. Som bekjendt gaar 2l& af de aarlige Indtægter til Sygekassen, Ms til Begravel- seskassen. De tilbageværende 2/e ere Administrationskassens, men da der til denne stilles ret store Fordringer, idet enhver Udgift, der ikke lige netop er Syge- og Be- gravelseshjælp, skal udredes af denne, og da Selskabets Hovedformaal jo ikke alene er at være en Syge- og Begravelseskasse, har det gennem Aarene, trods al Økonomi, vist sig ugjørligt at faa Administrationskassens Indtægter og Udgifter til at balancere, hvorfor Syge- og Begravelseskassernes Beholdninger i en Række af Aar har maattet bistaa Administrationskassen med et mindre Tilskud aarligt; i 1902 maatte Sygekassen yde 498 Kr. 66 Øre og Begravelseskassen 249 Kr. 33 Øre som Tilskud til Admini- strationskassen. Dette Forhold, der egentlig kun er at tage af den ene Lomme og lægge i den anden, vilde man ved en Reform i den foranomtalte Retning komme bort fra. Efter Nedgangsperiodens Ophør finde vi paa Regnskabet for Aaret 1889 de kjønne Ord: Aarets Overskud er 967 Kr., Regnskabet balancerer med en Sum af 19,350 Kr. I 1890 er Overskuddet 2265 Kr. og Balancesummen 23,164 Kr., i 1891 henholdsvis 1484 Kr. og 25,696 Kr., i 1892: 1780 Kr. og 28,299 Kr., i 1893: 1373 Kr. og 30,201 Kr., i 1894: 1791 Kr. og 32,361 Kr. Gode Aar og en mægtig Opgang i Summerne! I 1894 blev der ogsaa en Tanke ført ud i Livet, som allerede var fremme ved Selskabets Stiftelse, idet der anvistes et Beløb til UNDERSTØTTELSER til trængende Medlemmer. Hertil bevilgedes — og bevilges fremdeles — 10 pCt. af Aarets Overskud.