Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

46 Tusinder af Mennesker dannede Espalier. Processionen begav sig ind paa Kirkegaarden og samledes om den store Fællesgrav. Her kom Hs. Maj. Kongen, Prinds Valdemar, Krigsministeren, Marinemini- steren og mange høje Officerer til Stede. Der nedlagdes Krandse, Selskabets Sangkor afsang en Kantate af Helms, og Pastor Sørensen talte. Derpaa begav Hs. Majestæt sig til Holmens Kirkegaard, hvor en lignende Højtidelighed var arrangeret af Selskabet, kun at Talen her holdtes af Provst (Biskop) Rørdam. Den 20de April afholdtes dernæst den af Selskabet ved Hjælp af Bidrag fra formuende Med- borgere arrangerede særlige Invalidefest i Cirkus med Sang og Prolog og med Taler af General Glahn, Admiral Carstensen, Geheimekonferents- raad Rosenørn og Professor Henrik Smith. Disse Fester gjorde i en- hver Henseende Selskabet den største Ære, og der kunde efter deres Afslutning uddeles et betydeligt Beløb som Understøttelse til trængende Invalider. Det var ogsaa i dette Aar, at Castenchiold og Rudbeck bleve Æresøverster, og at man desuden hædrede de svenske Frivillige, Major Key og Kaptajn Nordenfalck med Sølvkrandse. Med fuld Ret kunde Oldermand Juul paa Generalforsamlingen i 1890 sige, at det forløbne Aar, 1889, »havde været et særdeles heldigt Aar for Selskabet«, og han kunde yderligere understrege dette ved at pege paa, at der havde været en Tilgang af 300 nye Medlemmer. 1889 var ogsaa be- mærkelsesværdig ved en meget vellykket Sommerudflugt — til Frede- rikssund-Jægerspris — og lignende Udflugter holdes nu med stort Held Aar efter Aar. Selskabet havde fundet sit rette Leje. Alt gik nu godt og glat, og selv en Strid med et Medlem H., hvor det kom til Retssag og Exklusion, efterlod mindre Spor, end lignende Stridigheder i gammel Tid, og Formanden talte sikkert ud af alle Forsvarsbrødres Hjærter, da han paa Generalforsamlingen udtalte, at saadanne Stridigheder »aldrig burde kunne komme ind i et Selskab som vort — og jeg vil ønske og haabe, at det ogsaa bliver det eneste og sidste Tilfælde af den Slags.« Haabet er hidtil ikke blevet beskæmmet og vil for- haabentlig heller ikke blive det fremtidig. Over disse Aars mindre Sager findes Oversigt i »Tidstavlen« bag i Bogen. Her skal de mere fremtrædende Begivenheder og Spørgs- maal omtales. Ved Generalforsamlingen i 1892 drøftedes Spørgsmaalet om Uden- byesboendes Adgang til at blive Medlemmer af Selskabet. Et Forslag fra Bestyrelsen om, »at udenfor Kjøbenhavns Amt boende kunne op- tages, men uden Ret til Begravelseshjælp, blev vedtaget med den Ændring, at de ej heller kunne nyde Sygehjælp; flytter de derimod indenfor Kjøbenhavns Amt, indtræde de i deres Rettigheder i saa