Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904
Forfatter: L. Just-Nielsen
År: 1904
Forlag: Citytrykkeriet Laur. Madsen & Vald. Carlsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: IB 355 Jus
Med Illustrationer Og Portrætter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8W5
48
medlem og senere, indtil han bortreves ved en for tidlig Død, af
Bestyrelsen i nogle Aar valgtes til Næstformand. Et andet afholdt
Bestyrelsesmedlem, Handskefabrikant Modell, afgik ved Døden i De-
cember 1893. Bagermester Aug. Beste og Kapt. Wimmer vare en Tid
Bestyrelsesmedlemmer, og i 1895 indvalgtes Grosserer Averhoff, den
nuværende Formand for Domstolen, i Bestyrelsen. I 1896 traadte
Boghandler Axel Andersen ind i Bestyrelsen. I 1897 døde Stenhugger-
mester Kronstrøm, og Grosserer P. C. Holm indtraadte.
Sommerudflugten i 1893 samlede det indtil da største Antal
Deltagere, som havde deltaget i nogen af Selskabets Ture, nemlig 600.
Den gik til Helsingør — Helsingborg — Kulla Gunnarstorp — Sofiero.
I disse Aar foregik en Række Udflugter til Befæstningsanlægene.
Ved Drs. kgl. Højh. Kronprindsen og Kronprindsessens Sølvbryllup
i 1894 overrakte Selskabet ved en Deputation med Formanden som
Ordfører en Adresse, indlagt i en Mappe med massiv Sølvplade, paa
hvilken var graveret Kronprindsens Palæ paa Amalienborg og Char-
lottenlund Slot. Bidragene hertil fremkom ved Indsamling blandt
Brødrene.
I Vintermaanederne afholdtes med Held populære Foredrag,
som, i Modsætning til tidligere, samlede mange Tilhørere, saaledes
af Professor Ellinger, Dr. Thulstrup, Oberst N. P. Jensen og flere ansete
Foredragsholdere. Uhrmager Anthon Jensen, Fabrikant Prieme og Kapt.
Weihe virkede med stort Held som Festudvalg. Medlemsantallet steg
stadig og var ved Udgangen af 1896: 1738, ved Udgangen af 1897:
1848, hvilket vilde sige, at der i de 10 Aar siden 1888, da Selskabet
kun talte 923 Medlemmer, havde været en Netto-Tilgang af 925 Med-
lemmer eller godt 100 pCt.
Den 31te Juli 1897 optoges Admiral Carstensen som Æresøverste
i Anledning af hans 50 Aars Officersjubilæum. En Deputation over-
rakte ham Emblem og Lykønskning.
LOVENE.
Selskabets Love tiltrængte stadig en Revision, og en saadan
havde staaet paa Dagsordenen snart i en Aarrække. Det nedsatte
Lovudvalg fremkom ved Generalforsamlingen i 1896 med en Række
Forslag, men man var da inde paa ogsaa at indføre Forandringer i
Grundloven, og denne menes — Meningerne ere dog delte — at være
urørlig. Desuden var Generalforsamlingen ikke talrigt nok besøgt.
Generalforsamlingen i 1897 opfordrede til Fremsættelse af Revisions-
forslag til næste ordinære Generalforsamling, og ved Generalforsam-
lingen i 1898, den 23de Marts, forelagde Bestyrelsen da et meget