Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

 51 Ansigt til Ansigt med »Landsoldaten«, »den danske Jens«, hvem Pro- fessor Bissen med sin Mesterhaand har givet et saa smukt Udtryk. Det var denne Landsoldat, som hin 6te Juli for 54 Aar siden, under sine dygtige Førere, rykkede ud af denne By i »Natten klam og kold«, for at bryde den Jernring, som Fjenden havde lagt om Fredericia, og det tør siges, at denne Kamp, ganske ufortalt de mange andre store Slag, som den danske Soldat med Hæder har kæmpet i, altid vil staa for Efterverdenen som et af de stolteste Minder i vort Lands Historie. Landsoldaten: den sejge Jyde, den forsigtige Fynbo og den vimse Sjællænder, der under sine store Førere, Bülow og Rye, afgjorde Fredericia-Slaget, var væsentlig den jævne Bondemand som havde faaet en lang og stræng Uddannelse i »Malicen«, og som man den Gang saa ned paa, men var Landsoldaten bleven ringeagtet før Krigen, saa fik det danske Folk ved denne Øjnene op for alle de herlige Egenskaber, som bo i den danske Jens, Mod, Udholdenhed, Disciplin og hvad der i Krig er det vigtigste: Tillid til sine Førere. Gid at Landsoldaten til evige Tider maa staa her i Fredericia paa dansk Grund, og gid at den Aand, som boede i denne Jens, altid maa bo i det danske Folk, og gid at Landet vil sørge for, at den danske Jens, som skal forsvare vort lille, dyrebare Land og værge om vore stolte Minder, altid i Vaaben og Udrustning maa staa jævn- byrdig med vor Modstander. Et Leve for Landsoldaten!« Ved Generalforsamlingen i 1903 gaves Bevilling til Udgivelse af nærværende Skrift og til Afholdelse af Jubilæumsfesten 29de Januar 1904. Arrangementet af denne har optaget Bestyrelsen i de sidste Maaneder af de 25 Aar, og paa værdig og højtidelig Vis vil Festen blive fejret, og Forsvarsbrødrene vil ved denne samstemme med Chri- stopher Boecks Kantate, hvori det hedder: — Ja, ogsaa vi har nu naaet et Maal og samles tæt om de gamle Minder. Vi sender en Stund vort Blik tilbage og mindes med Tak den henrundne Tid, og, rusted’ til Livets brydsomme Strid, vi se med Fortrøstning mod kommende Dage. Og kommer der Kamp som en flammende Brand, der truer at svide vort straagule Tag, da skal vi staa fast under Fædrenes Flag og synge paa Kampens alvorlige Dag: »Med Gud for Drot og for Fædreland!« 4*