Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

53 Brændpunktet«. Generalforsamlingen fastslog, at en Sygekasse skulde træde i Virksomhed, naar Selskabet ejede 4000 Kr. Derefter var Gjennemførelsen altsaa forsaavidt kun et Tidsspørgsmaal. I Bestyrelses- mødet den 2den August 1880 var Sagen paa Dagsordenen, og den var i det Hele sikkert jævnlig Gjenstand for Drøftelse indenfor Bestyrelses- medlemmernes Kreds, og man besluttede endelig paany at gaa med den til Generalforsamlingen. Dette skete Fredag den Ilte Marts 1881. Helt sikker paa, at Opgaven allerede kunde løses var man dog aaben- bart ikke, thi den stod som syvende og sidste Punkt og under følgende Form: »Eventuelt Valg af Medlemmer, der med Bestyrelsen skulle træde sammen for at udarbejde Love for en Sygekasse«. Om der har fundet nogen Diskussion Sted om Spørgsmaalet ses ikke af Protokollen, der indskrænker sig til at meddele, at Følgende valgtes til, sammen med Bestyrelsen, at udarbejde Love, nemlig Bogholder Jørgensen, Kaptajn Salomon, Oversergent Hannibal Hansen, Handskemager Prieme, Gravør Jespersen, Konditor Ohlson, Murer Nielsen, Murer Ammont, Sadelmager Scharling og Smedemester Bjørneboe, altsaa ialt 10 Med- lemmer. Hertil kom Foreningens Formand og de otte Bestyrelses- medlemmer, altsaa en Komité paa 19 Medlemmer, eller saa stor, at det næsten var ildevarslende for Sagen. Det viste sig dog, at der ikke var Grund til saadan Bekymring. Tværtimod arbejdede det store Udvalg med overraskende Fart, Tandlæge Vald. Nielsen, som paa det Tidspunkt indtog en fremragende Stilling i kjøbenhavnsk Foreningsliv, blev Udvalgets Formand, og 20 Dage efter Udvalgets Nedsættelse, den 3He Marts 1881, »fortsattes« Generalforsamlingen med Dagsorden: Udvalgets Forslag til en Sygekasse. Udvalgets Formand indledede Forhandlingen med den karakteri- stiske Udtalelse: »at det maaske var vel hurtigt at fremlægge Forslag til en Sygekasse, men naar man ikke satte Forventningerne for højt og i Haabet om en god Tilgang til Foreningen samt at flere Medlemmer muligt ikke vilde tage Sygepenge, kunde det maaske gaa« — ■ en Blan- ding af Pessimisme og godt Haab, der i Virkeligheden ramte Sømmet paa Hovedet. Tidligt var det, og vanskeligt var det ofte at føre Syge- kassen igjennem, men det gode Haab beskjæmmedes til Slut ikke, og Sygekassen er nu ved Selskabets Jubilæum i godt og sikkert Leje. Det Lovforslag, som vedtoges, adskilte sig paa endel Punkter fra de nugjældende Love for Sygekassen. Sygehjælpen fastsattes til 2 Kr. om Ugen, som gaves i »Sygdomstilfælde« — den af klog For- sigtighed udgaaede Tilføjelse »der medfører Arbejdsudygtighed« fandtes endnu ikke. Naar Hjælpen fastsattes til 2 Kr., var det, fordi det var det højeste, man mente at kunne naa til, men ogsaa ud fra den Be- tragtning, at mange af Brødrene forud vare Medlemmer af egentlige