Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904
Forfatter: L. Just-Nielsen
År: 1904
Forlag: Citytrykkeriet Laur. Madsen & Vald. Carlsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: IB 355 Jus
Med Illustrationer Og Portrætter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKYTTERNE.
Enhver Forsvarsbroder er paa Forhaand Skytte. Han har som
Soldat lært at skyde og har nemmet det mere eller mindre.
Blandt Soldatertidens Minder staaer Timerne paa Skydebanerne vel
endda blandt de fornøjeligste. Maaske havde han forud været Medlem
af en Skytteforening, maaske vandt han det hædrende Skydetegn,
men i hvert Fald: For den gamle Soldat, der har Ret til at blive
Forsvarsbroder, falder det naturligt, efter at Uniformen er afløst af det
civile Tøj, paany at gribe Skyderen, enten det nu er den forholdsvis
tungere Riffel eller den lette Salonbøsse. Der er da selvfølgelig ogsaa
en Skytteforening indenfor Selskabet »De danske Forsvarsbrødre«.
Den danner ligesom Sangforeningen en naturlig Underafdeling under
Moderselskabet, og dens Oprindelse kan ligesom Sangkorets føres til-
bage til Selskabets første Levetid. Allerede i Juni 1880 blev der
nedsat en Skydekomité.
Det begyndte med, at der arrangeredes Fugle- og Præmieskyd-
ninger. Disse fandt Sted om Sommeren, og det ses, at der i 1883
for Selskabets Midler blev anskaffet et Par Salonbøsser. Med disse
skiftedes samtlige Deltagere i Skydning til at skyde, »Selvejerbøsser«
kjendtes dengang ikke, og de maatte forresten heller ikke anvendes.
Den første store Fugleskydning fandt Sted 3die September 1883.
Disse første Skydninger bidrog naturligvis deres til at samle
Brødrene, bidrog vel ogsaa deres til at udvikle Kammeratskabet, og
der var ved disse Lejligheder ikke faa, baade Deltagere og Tilskuere.
Men det hele var dog endnu for spredt. Det var kun nogle faa
Sammenkomster, der fandt Sted om Aaret; om Træning var der ikke
Tale, og særlig fin blev Skydningen da selvfølgelig heller ikke. Det var
først efter at Selskabet i Aaret 1885 var bleven udfordret af Skytte-
foreningen indenfor »Arbejderforeningen af 1860«, at der skete en
virkelig Forandring og Fremgang. Der blev desuden i dette Aar af
Selskabet anvist et Tilskud til Skydningen af 100 Kr. (fra 1889 sattes
det aarlige Tilskud til 168 Kr.).
5