ForsideBøgerSelskabet De Danske Forsv…eningshistorie 1879-1904

Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

Forfatter: L. Just-Nielsen

År: 1904

Forlag: Citytrykkeriet Laur. Madsen & Vald. Carlsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: IB 355 Jus

Med Illustrationer Og Portrætter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
SKYTTERNE. Enhver Forsvarsbroder er paa Forhaand Skytte. Han har som Soldat lært at skyde og har nemmet det mere eller mindre. Blandt Soldatertidens Minder staaer Timerne paa Skydebanerne vel endda blandt de fornøjeligste. Maaske havde han forud været Medlem af en Skytteforening, maaske vandt han det hædrende Skydetegn, men i hvert Fald: For den gamle Soldat, der har Ret til at blive Forsvarsbroder, falder det naturligt, efter at Uniformen er afløst af det civile Tøj, paany at gribe Skyderen, enten det nu er den forholdsvis tungere Riffel eller den lette Salonbøsse. Der er da selvfølgelig ogsaa en Skytteforening indenfor Selskabet »De danske Forsvarsbrødre«. Den danner ligesom Sangforeningen en naturlig Underafdeling under Moderselskabet, og dens Oprindelse kan ligesom Sangkorets føres til- bage til Selskabets første Levetid. Allerede i Juni 1880 blev der nedsat en Skydekomité. Det begyndte med, at der arrangeredes Fugle- og Præmieskyd- ninger. Disse fandt Sted om Sommeren, og det ses, at der i 1883 for Selskabets Midler blev anskaffet et Par Salonbøsser. Med disse skiftedes samtlige Deltagere i Skydning til at skyde, »Selvejerbøsser« kjendtes dengang ikke, og de maatte forresten heller ikke anvendes. Den første store Fugleskydning fandt Sted 3die September 1883. Disse første Skydninger bidrog naturligvis deres til at samle Brødrene, bidrog vel ogsaa deres til at udvikle Kammeratskabet, og der var ved disse Lejligheder ikke faa, baade Deltagere og Tilskuere. Men det hele var dog endnu for spredt. Det var kun nogle faa Sammenkomster, der fandt Sted om Aaret; om Træning var der ikke Tale, og særlig fin blev Skydningen da selvfølgelig heller ikke. Det var først efter at Selskabet i Aaret 1885 var bleven udfordret af Skytte- foreningen indenfor »Arbejderforeningen af 1860«, at der skete en virkelig Forandring og Fremgang. Der blev desuden i dette Aar af Selskabet anvist et Tilskud til Skydningen af 100 Kr. (fra 1889 sattes det aarlige Tilskud til 168 Kr.). 5