Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

n . falde allerede nop-et fra hinanden V1St LvinSes til at bøje sig undSr Rugningen t a1 ffa nJnanaen ved dernæst at slaas itu paa en D v ©gi* a tor. . srP“”Æ*s Ksss:.r;i,?t «■* ■>««.»* ÄfeWu noget af v v1 U§«^raften, c3 Træskiverne tilbageholdes låns R®kk" a 30 Arøs 06 TøPPsr finaes der en i'*Stvn^ »i«. Skiverne gør for siegen Modstand imod at slaas Man kaJ Xn? ! Arnene efter. Træstumperne falder ud ved U. ker krXhf-l?-e H*stl3nsäen, saa at Knaster ikke slaas i Styk- nemli“ nrh6?f *5 sigtes fra. Sow før anført indeholder de foruden Harpiks overgroet Bark og bør d=>rfor efter S^?aS Af?86" +kU2 brUgeS W Bidsel. De frlsigtes paa »n ^ov S ’ ftn»ta\Ha^plk? °§ Barksnula ar frasigtet paa en fin. over Træ kan transporteres op paa loftet over Kogerne mød ot Paternostervæi^k, men ‘ hver, som netop kan rumme tilstrækkeligt den Lud, som man anvender vsd Kop-ninpen troncellulose og S^u 1 f i ved at men falde e s i n- en saudan* ). bedre til en Silo over Træ til et Kog. Efter skelnes mellem N a- tcellulose. § 94. N a t ro ncellulose. Kogning med Ætsnatron, son opløser de inkrusterende er opfunden midt i forrige Aårhundrede* Ætsnatronen blev fremstillet ved at behandle en Sodaonløsning med Kalk. m TP kogning af til Fremstilling af Cellulose*ha- ves en Mængde toraer pra Kogere. Man kan dele äem i to Klasser paa tre tøaader, idet man dels har faste og roterende Kogere a , ? har -Üggenäe og staaende Kogere og endelig dels har di- rekte opvarmede Kogere, dels Kogere opvarmede med Damp. Ved at gøre Kogerne roterende, faar man naturligvis saa ne^en Cirku- lation af saavel Træ son Lud, at Massen bliver meget ensartet men roterende Kogere bliver dyrere end faststaaende, og me^et’ Score Kogere Kan vanskeligt gøres roterende. For roterende Ko- ger® er den liggende Form äen naturlige, man har dog ogsaa en txnden Form, de saakaldte Styrtekogere, hvorom se- nere, medens fasts Kogere gøres staaende for let at kunne fylde og tømme dem. Ved direkte opvarmede Kogere varmes der med ud- vendig Ild eller Røg fra @t Fyrsted. Hvis selve Kogeren varmes Træet, saafremt det ikke ligaer i en gennem- hullet Beholder med Vægge noget inden for Kogerens. Ved. Damp- opvarøiing skelner man mellem Ophedning med direkte Damp, som v? 1pIuden* hvorved der er den Ulempe, at den fortyndes, og indirekte Opvarmning, hvor Dampen passerer et Rørsystem i Kogeren. Herved undgaas Fortyndingen, men Rørene fordyrer An- isget og besværliggør lønningen. Ulempen ved Anvendelse af di- rekte Damp mindskes noget ved Anvendelse af overhedet Damp. * * * 3^> Fig. 1 viser en staaende Koger, bestemt for Natroncellulose, I Kogeren k findes der ingen indre Beholder, idet Kogeren ikke selv varmes direkte med Ild eller Røg, men lette gælder enRække skraatliggende Rør a, der gaar gennem en Bl ammeovn med Rist f, og som ved r gaar over i enkelte Rør. der fører henholdsvis til Kedlens Bundrør n og Tod. Naar man gennem Mundehullet d har- fyldt det ituslaaede Træ paa Kogeren gennem tragtformet Hul i Gulvet over Kogeren og dernæst har fyldt Luåen paa og lukket Mandehullet, vil Opvarmningen af Luden brin- ks Cirkulation i den. Efter Kogningen kan man aftappe Luden gennsm hanen t, og dernæst tømme Cellulosen ud gennem Mande- nullet m. Nutil dags lan imidlertid i Europa4'4'-' næsten gansk +) Fra A/S Eureka Mek. Verksted, Kristiania ved A/S. G. Hart- . mann, Kristiania. + ) I x<ristaterne i Amerika anvendes endnu en Del den oprinde- lige Natronproces. 46