Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Na2S + H?0 + C02 = H2S + N&2C02, saaled.es at det under Svovlbrinteudvikling giver Karbonatet. Det saaledes og af Natriumhydroksyd som ovenfor omtalt dannede karbonat rinder i smeltet gi ødende Tilstand ud af Smelteovnene ned i Vand, der- l^ser* det op. Den opløste Masse pumpes op i Kausticerkar, hvor cler tilsættes Ætskalk, saa nt der dannes Natriumhydroksyd. I den ny Lud, den sa^kalclte Hvillud, findes der som direkte virksomme Stoffer saaled.es bas.de Natriumsulfid og Na- triumhydroksyd. Ved. Sulfatmetoden spares 1/3 af åen Mængde Æts- kalk, som anvendes ved Sodaprocessen. Sulfatmetoden giver foruden iläe Lugt ved selve Koget af organiske Svovlforbindelser, en endnu værre ved Regenererin- gen, nemlig af den Svovlbrinte, der som anført udvikles derved. Man modvirker det sidste noget ved fet lede Svovlbrinten gennem Enderiein-Fordamperen til Skorstenen. Den grimme Lur.t fra Kog- ningen bliver nan i det væsentlige af med, naar man, som det nu i Reglen bruges, kondenserer Dampene fra Kogst for at udvinde Terpentinolie og Træspiritus. Som Raamateriale ved Sulfatmetoden bruges som foran nævnt foruden Gran i stedse stigende Grad Fyr, hvis store Harpiksmængde bliver ødelagt ved denne Proces, men ikke ved Sulfitprocessen. Ved Sulfatprocessan regner man, at man i Reglen vin- der 40 a ^0 % af Træets Vægt som Sulfatcellulose. En særlig Slags Sulfatcellulose er den saakaldte Kraftcellulose, der koges ned tyndt Lud, saa at Cellulosen lider mindst mulig, hvorefter det kogte Træ kommer paa Kollergang. Man kan da paa Stedet selv - d.v.s. naar man ikke først laver Raapapper til Forsendelse - lave meget stærkt Papir, nemlig med en Bristningslængde af indtil 13 km - til særlig solid Indpakning og nu navnlig til stærkt Papirgarn - saakaldt S pindepap.i r. Natroncellulose forholder sig til Sulfitcellulose omtrent som Bomuldsklud© til Linnedklude med Hensyn til Anven- delsen. Natroncellulose egner sig saaled.es bedre end Sulfit- cellulose til Klatpapir. Natroneellulose er vanskeligere at blege end Sulfitcellulose. er en virker opløsende pae de Sulfitcellulose. t Ved Sulfit forstaas Calciumbisulfit (CaH2(SO3)2/, som Opløsning af Cnlciunmonosulfit i Svovlsyrlingvand. Den __ t,Z , t.__..... 2j inkrusterende Stoffer. Svovlsyrlingen kan es enten ved Ristning af Svovlkis eller - mindre ofte - ved Brænding af Svovl. Til Rist- ning af Svovlkis bruges nu mest mekaniske Risteovne, hvori Ki- sen n’oKan.isk føp©s nod. gcRRöin Ovn^n. Don clann©d-® Svovlsyrling ledes op gennem et højt Trætaarn, hvori der er stablet Kalk- sten, hvorover der rislør Vand. Den svovl syrlig© Kalk, Calciusi- monosulfit, som danner sir ved Svovl syri ingens Indvirkning paa Kalkstenen, og som ?r tungtopløselig i Vand, opløses i dannet, Svovi sviH7V0.nd« os? clöß £1@y*vgcI f psrnbpQ-gt® Sulfitlucl saml'®!' sig i ot Bassin ved Taarnets Foä. Dette er Mitscherlichs Proces. Svovl kan brændes i en Svovlovn som den paa Pl. 31 Fie-, 2 viste. Svovlet S indføres gennem Aabningen d i Ovnen, der’er af Støbejærn. Svovlet kan antændes ved at lade en glø- dende Bolt falde ned deri, hvorpaa Dækslet paasættes. En pas- sende Luftmængde kan tilføres gennem Røret r ved at stille paa dannet Svovl syri ing udsugGS &cl st. ligsovGPior f.Eks. af sn Sugsp paa Taarnets Top, saa at Svovlsyrlingen suges op gennem Taarnet. For at Ovnen ikke skal blive saa varm, at Svovlet sublimerer, køles Ovnen med Vandet \ Ovnen fortæras ret hurtigt, idet Varmen er for stor til at hfcve den. forst nod. Blv\ clgi* vild© snol't©. Den dannede Svovl syriing maa i hvert Fald køles, før sn 4? _____