Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Og naar nyt Foder senere henlægges paa, Hylderne, efter at disse atter er skudt ind paa Plads, og Bomuldsnettene sænkes ned, kravler Ormene ig-en gennem Nettenes Masker og ned til det nye Foder. Under Opholdet i Magnaneriet skifter Larverne fire Gange Hud, idet de spiser saa voldsomt (Spisningen lyder som en mild Regn), at den gamle Hud bliver den for snæver. Før hver Hudskiftning standser de med at spise og ligger lorske hen og synes syge. Den gamle Hud kommer ds. til at sidde mindre stramt om. dem, og før de kryber ud af den, fæster de den med. nogle Spind, som de udspyer, til de Blade, hvorpaa de ligger. Den ny Hud. er rynket, saa at den kan udvide sig godt, naar de nu atter spiser graadigt. Hvis Larven ikke naar at blive den gamle Hud helt kvit, men der enkelte Steder bliver siddende Stumper af. den, kun disse ved Forraadnelse give Anledning til Inflammation og Død. Silkeormen er ved at opdrættes under andre forhold ond do oprindelig©, hvor don levsds i det fri, ef■terhaand.Qn do— genereret og har mistet sine vildo Instinkter. Sommerfuglen kan f.Eks. ikke flyve, og hvis man sætter Jen ud i det Fri, og den falder ned fra et Morbærtræ, kan den ikke kravle op igen. Disse Forhold letter imidlertid Opsætningen, idet den ikke kravler bort fra Hylderne i Magnaneriet Eftsi? nogl^ og t.p©diVG Døgn® Forløb bogyndep Silkoop — men at sninde sin Kokon. Af forskellige Grunde døde dog tidli- gere omtrent 1/3 af Silkeormene forinden, men ved god Pleje nu- tildags naaske kun 1/15* I § 4 vil der blive givet nogle Oplys- ninger on Si] keormssygdomme . Naar Silkeormen skal begynde at-spinde, holder den op at spis©, og i dens Hoveri danner der sig i to Kirtler det hon- ningagtige Stof, hvoraf Spindot skal fremstilles. Do to Kirtler, hvori Spindestoffet, dot saakaldte Fibroin, findös, føpsp til ©n ftollos Udgangskanal i Spin— clevorten under Mundan, men paa Vejen til denne Kanal overtræk- kes Fibroinet ni© d. en Afsondring fra to andro Kirtler, det saa- kalcite Silkeli n ellor Sori ein, der som en nisagtig Masse overtrækker de to Spind og klæber dem sammen til en Dobbeltrand, ned Tværsnit son et 8-TaI, idet de enkelte Spind og Overtryk størkner i Lufton. Det størknede Ssricin er et per- ganentagtigt og skørt. § 3. Slik e kokonen. Naar Silkeormene skal begynde at spinde deres Kokoner, maa man give dem Rapsstraa, Birkeris etc. at fæsto Kokonerne til. I Reglen sker dette, ved at man af de nævnte Materialer fremstiller saakaldte Spindehytter, Tavle I, Fig.l, og disse kan enten dannes paa de samme Reolhyl der*, hvorpaa Lar- verne levede, ellor paa Reolhyldor i et andet Lokale, og Larver- ne naa da bringes derhen. Igennem Spinctehyt ternes Hvælvinger kan man. endnu en Gang byde Larverne Morbærblade, før de begynder at stige op i Hytterne. Naar Larverne er kravlet op i Spincl®- hyttern«, spinder cle først nogle forvirreel© Heftetraade, saa- at der dannes en Sl?ujs Hængemaattc, hvori selve Kokonen spindes. Denne dannes ud.el’ra indad og har som bekendt Æggeform, men under Spindingen bevæger Larven Hovedet omtrent i 8-Tals Figurer og flytter kun Hovedet lidt for hver ny 8-Tals Bevægelse. Spindet, som Larven udspyer, ser under Mikroskopet ud som vist paa Pl. 1, Fig. 5, idet det bestaar af to m©cl Silkelim overtrukne fine mas- sive Traacle 1, der ses i Tværsnit ved a. Silke og Kunstsilke ar dø eneste SpincLetaver, der er massive. Spinäet er tykkest yderst i Kokonen og bliver tyndere ind eftor, idet Kirtlerne naturlig- vis udspyer et tykkere Spind, saa længe de er stærkt fyldte med SpinderaateriaJe, end sener;?, naar do efterhaanden tømmes. Paa det tykkesto Sted af Dobb^lttractcL^r sr hver enkelt af dens Traa— d9 20 n 2^ u tykk^. ?amn er hvid, eller gul, og Farvestoffet i’inaes kun i Silkelimen. Sil ksspirdot. foyh.old.svis liafirdt. Hvad d«ts S c y 2