Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§103. Blaaning. Man plejer ofte at give hvide Papirer en blaalig eller blaaligrød Tone ved at tilsætte blaa eller røde Farvestoffer til Heltøjet mod Slutningen af Malingen. Den nævnte Ton© er behage- ligere for øjet end en skinnende hvid Farve, og den skjuler den grimme gullige Tone, som selv Meget Masse hyppigt har. Tidli- gere brugtes mest kunstigt Ultramarin, nu aldeles overvejende Tjærefarvestoffer nemlig af blaa f.Eks. Methylviol et og Alkali- blaat, og af røde f.Eks. Eosin or Fuchsin. §104. Limning. Limning sker kun i Hollænderen for Maskinpapirs Ved- kommende. Haandpapir eller Bøttepapir, hvorved forstaas Papir der er fremstillet ved Haandarbejde, limes, efter at de enkelte < Ark er fremstillede og tørrede, ved at dyppe dem i tynd, lys Snedkerlim, som det senere vil blive forklaret. Man kalder den saaledes anvendte Limning efter Limens Oprindelse a n i~ malsk Lim, og den bruges altsaa til Limning af Ark. Processen er imidlertid ret vidtløftig og kræver jo, at de enkelte Ark paany tørres efter Limningen. ?£en det er en udmærket Maade at lime paa, Idet Limen, som den skal, lukker Porerne imellem Taverne, og den sætter tilmed Papirets Styrke op. Naturligvis kan man lime Maskinpapir, hvormed her menes Papir i Ruller fremstillet paa Maskine, ved at lade det passere en Lisopløsning - hvorom senere, men det kræver en sær- lig Maskine med Tørreindretning, saa at det sjældnere bruges, idet det bliver billigere at tilsætte Limen i Hollænderen. Dertil egner imidlertid animalsk Lim sig Ikk^, da den tor en stor Del vilde drive bort med Vandet fra Viren. Man brager derfor i Stedet for en vegetabilsk Lim. Men Limningen dermed kan ikke maale sig med Limning af Haand- papir, thi den vil berøve Taverne noget af deres fri Bevægelig- hed ved den senere Filtning, saa at den sætter Papirets Styrke ned* og der er Jo ogsaa noget urationelt ved at ville lukke Pa- pirets Porer med Lim, før Papiret endnu er fremstillet. Imid- lertid. er det den almindelige Maade at anvende overfor Maskin- papir, der altsaa som Regel limes i Massen. Almindeligst foretages vegetabilsk Limning ved. i Hel- tøjshollænderen at tilsætte først en Harpikssæbe og dernæst Allun, hvorved der ikke her menes en Allunopløsning men en Op- løsning af svovlsur Lerjord. Harpikssæben kan man skaffe sig ved at koge Harpiks med Soda. Man anvender den nævnte Lerjordforbindelse ligesom ved Bejdsning før Farvning.- Jfr. § 105 fordi Plantetaver har en saa stor Tiltrækning til Lerjordhydrat, at de kan spalte det. og faa en Forbindelse af det udspaltede Lerjoirdhydrat og Harpiksen til at slaa sig ned paa Taverne som en Lerjordsæbe, der danner en uopløselig Lim. Hovedvirkningen skyldes dog ikke, som man saaledes troede, ale- ns Dannelsen af harpikssur Lerjord, men snarere overvejende Udskilning af fri Harpiks, dels ved at ©t Overskud af Sulfatet ved Indvirkning paa harpikssur Lerjord gi- ver fri Harpiks og et basiskt Sulfat, dels ved at Sulfatet ved Indvirkning af Cellulose gaar over til det basiske Lerjordsul- fat.under Åfspaltning af fri Svovlsyre, som dekomponerer Har- pikssæben, saa at der udskilles fri Harpiks. Processen er imid- lertid endnu ikke nøje fastslaaet.+) I Regelen sætter man til den fortyndede, varme Har- pikssæbe Kaolin udrørt i Vand og kommer dernæst Kartoffelsti- velse (Kartoffelmel) udrørt i Vand deri for at fortykke Massen + ) Sé f.Eks. Cross & Bevan: A Text Book of Pap©r Making, 4th 9Q., 1916, p. 237. 52