Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

en Skruepresse eller i en hydraulisk Presse, og Arkene ør da saa tørre, at de, som det nedenfor skal omtales, kan fjernes fra Filtene og ophænges til Tørring. Bøttens Indhold maa man jævnlig røre om i, for at ikke den tykke Del af Massen skal synke til Bunds, og i alt Fald om Vinteren maa Massen deri opvarmes, for at Formerens Hænder ikke skal lide af dens Kulde. Opvarmningen sker bedst med Slangedamprør i Karret, og Opvarmningen hjælper til at give Cirkulation i Massen. §107.Formene. „ , Man skelner ribbede Forme eller Post- forme fra Vel informe. I ribbede Forme bestaar som vist i den onitegnede PI. 36 Fig.3 Traadnettet m. af ret tæt- liggende, parallele Traade paa den ene Led, der er holdt paa Plads af faa Traacle paa den anden Led snoet om de første» Da Massens Lag bliver lidt tyndere, hvor Traadene findes end.iniel- lem disse, faar man paa Papiret at se en tæt, vandret Linie- ring, som behageligt letter den Skrivende at skrive lige, og enkelte lyse lodrette Linier. Saadant Papir kaldes rib be t Papir eller Postpapir. Sligt faar man ikke au se ved Vel informe,' hvor m er et vævet Traad.net, og Papiret kaldes da Velinpapir. Traadnettet maa i begge Tilfælde for ikke at bule ned støttes af Trælister t, äer er smalle opadtxl for ikke at hindre Vandets Afdrivning. . . ä. Hvis t naar helt op til m, faar man let i Papiret paa begge Sider af t et tykkere Lag, der giver mørkeSkygger * p*7 pir. I Stedet for enkelte Forme med denne Anordning er dobbelte Forme at foretrække, hvor der som vist er indskudt et særligt System af spredte Traade imellem m og t, og hvor man bliver fri for Skyggerne. r Vandmærker faar man ?L Papiret ved at sy Fi- gurer og især Bogstaver af Metaltraad. eller udskaaret Messing- blik fast paa Traadnettet. Man faar nemlig da et tyndere Lag Masse og derfor en mere gennemsigtig Figur paa det paagælelende Sted. Ved at oppress© Traadnettet» i Relief kan man faa vaiia.-- mærker. der er gennemsigtige i forskellig Grad paa forskellige Steder altsaa f.Eks. faa et paa forskellige Steder ulige gen- nemsigtigt Ansigt i Papiret. § 108. Arkenes Tørring, Limning og Ef- terbearbejdning. Naar Stablen af Filte og Ark er presset, maa Arkene som foran anført ophænges til Tørring, idet man kun kan faa dem til at suge J/iraopløsningen ind i passende Grad efter tor udlånende Tarring. T 2 å 8 Ark løftes derfor med ©n Krykke, om hvis "vær- stang åe folder sig i Midten, op paa udspændte Snore, der helst maa røe af Hestehaar eller Kokossnore, fordi Hampesnope let vil raadne. I Lokalet bør der være Gennemtræk. Limningen sker ved at klemme f.Eks. 200 Arks ene Kant ter og lade dem flagro gennem en i et ■m, tynd, lys Snedkerlim og dernæst fatte mellem Listerne og gentage Dypningen. Alluix, der skal bringe Limen til at koa- at den senere kan lade sig bløde op ai og for at Arkene ikke saa let skal de Ark presses ligesom de gudskede og ophænges es i Regelen to Gange. godt lime Haandpapiret meå den dyriske da denne Lim som foran anført for øn og Formen, Ram- til af Limen. der, son Bøttepapir under- sammen to Trails Kar værende c. 20° varm Arkenes modsatte Kant i- Til Linen or sat lidt Allun- gulere for at hindre, t.„ --- koldt Vand og blive klæbrig, klæbe sammen ved Tørringen. De lin;ec._ til Tørring. Godt Skrivepapi Man kan ikke Lim allerede i Bøtten, stor Del vil cis c-- men og Bøtten vil dø blive De S f t e r a drive af ned Vandet fra Viren fedtede