Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

som nævnt har c. % Tørstof, til det Tørstofindhold af c. 1 %, som Massen skal have, naar den løber ud. paa Viren, For nu at drive Vandet stærker© ud af Massen paa Viren løber denne over to eller tre Sugekasser s, fra hvis Indre der suges, saa at Vandet suges ud af Massen. PI.37 Fig*3 viser 3 Sugekasser og en af dem i Snit, p er Papiret, v Viren, og undei’ den ligger der gennemhullede Messingplader som Laag paa Sugskassørne. Simplest kan Sugningen ske ved en hængende Vand- søjle i Røret r. I dette øjemed, indstilles mød Skruer h, hvis indre Ender hvile i Lejer o, to indstillelige Vægge m saaled.es, at deres indbyrdes Afstand, er lig Papirbredden, og med de viste Vandstraaler holder man da de derved dannede Endekamre i Suge- kasserne saaledes overfyldte med Vand, at dor ingen Luft ved Sugningen fra den hængende Vandsøjle kan slippe ind under Pa- pirrandene ved. k. Røret r er lagt ud til Siden, for at det ik- ke skal kollidere mecl Virens tilbageløbende Del, men for at faa ensartet Sugning udgaar r's øverste Del fra Sugekassens Midte. rfs nederste Ende er* bøjet opad, for ikke at risikere, at Luft nedenfra trænger op i Røret r> og Vandsøjlen tabes. Sugningen. bliver* maalt i Vandsøjle saa stor som Vandsøjlens Højde fra Ni- veauet 1 Sugekassen til den nedre Munding, Sugningen kan for- stærkes ved at anvende en Sugepumpe eller en Dampstraalesuger, der suger Luft fra Rummot i Sugekassen over Vandniveauet, ved. at der deri anbringes et Hør med opaclvenclte Huller, hvorfra et Rør føres ned lodret midt gennem Sugekassen og ud til Siden til Dampstraal©sugeren. Valsen D i Fig.2 er en undertiden anvendt Valse, den saakaldte Dandyvalse, der ved at have paasyede Figu- rer af Metaltraad kan trykke Vandmærker i Papiret. g er en filtbeklædt Valse, den saakalqLte G u d ske- val s e . Ved at den trykker paa Papiret, hæfter dette mere til den end til Viren, saa at man skulde tro, at Papiret fulgte op med den, men da Filtens enkelte Haar fjedrer udad, saasnart de har passei’öt det Sted., hvor Trykket mod. Viren er størst-, sky- der de Papiret fra sig, saa at det lægger sig paa Viren men saa lørt, at det kan løbe alene vidøre et kort Stykke uden Under- støtning, hvortil det nu er tørt nok. En Skraber n renser Gudske- iValsen g for vedhængende Fibre, som skylløs bort fra g ved. Straa- ler fra et Skyllerør, der ikke er vist paa Figuren. Det er heller ikke vist, at der, naar Papirkanterne har forladt Dækkel remmene, rettes en spids, kraftig Vandstraale imod Papiret lig© indenfor Kanterne, saa at den yderste Del af Papir- banen til begge Sider sprøjtes bort, og de nyo Kanter bliver smukt lige og lidt fortykkede og derved noget niers modstands* dygtige. Virens Hastighed bestemmer Produktionens Størrelse. Man er nu naaet lige til 200 m pr. Minut, men til bedre Papir er Farten langt ringere. Man forandrer Papirtykkølsen navnlig ved at stills Daa Væggen v i Pl.^é, Fig.4. Maskiner med. indtil ‘200 m Hastighed pr. Minut bruger nogle Hundrede Hestes Kraft. Man har PapIrmasklner med over 5 m Bredde. Den tilbagevendende Del af Viren maa sprøjtes ren for vedhængende Taver. Dc?t> sker vod Straalerør, det vil sigo perfo- rerede Rør, som. navnlig lægges over nævnte Del, hvor Vlrøn bøjex* sig om qh overliggønde StramnievalsGj thi d^r skyllos Fibrönc lettest løse. __ I Papirfabriker brugas jo Vand paa mange Steder, men Straal©rørenes Forbrug er langt det største. Det andrager malt omtrent 1 m3 pr. Minut, eller saa møget Vand, som en lille Købstad bruger. Da der til Papirfabrikation ikKe maa brugss tor haardt Vand, fordi dot vanskeliggør Limningen, ligger de cIan^e Papirfabrik©!* m^st ved vore Aaer: Gudonaa, Odøiisøaa, Susaa, Møl — leaaen - henholdsvis Silkeborg^ Dalum, Magi emølle og Ørholm Pa- pirfabrik. Kun en enkelt stor Fabrik, Ferslews paa-FreaeriKs berg, bruger Brøndvand. Saltvand kan ikke bruges, da det v e foraarsage stærk Rustdannelse. . Fra den Del af Viren, som ligger tilhø^ro fol* Skaglen 57