Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

k e angaar, bærer det omtrent 45 kg pr. mm Tværsnit, men i Reglen angives Styrken i Bristningslængde, hvorom senere. Naar Silkeormen er færdig mød at spinde og derved er svunden stærkt ind, sker en ^te Huclskiftning, hvorved Larven viser sig forvandlet til en Puppe, der ligger inde i Kokonen ned. den af kast^cLo Larvehud (a i PI. 19 F.t^. V®d at Kokon- spindets enkelte Vindinger og Ltxg klæbes sammen af Sericinet, bliver Kokonen vandtæt og altsae, Puppen beskyttet mod Regn i det Fri, ligesom Kokonen af samme Grund svømmer paa Vand ved den senere omtalte Afvikling. Hvis man nu lacier Kokonerne i Fred, vil der öfter nogen Tids Forløb bryde en Silkesommerfugl ud af Puppehylstret 03 Kokonen, non derved er Spindet blevet overrovet paa mange Steder*, saalcdes at man ikke k^n afvikle dot. uden i mange Stumper og Stykker. Naar undtages de Pupper, hvoraf nan vil lüde Sorø®riugleno udvikle sig for Forplantnin- gens Skyld, altsaa for at faa Æg til næste Silkekultur, dræber- man derfor Pupperne i- Kokonerne, saaled.es sok døt stråles skal blive beskrevet. 1 Region bringer Bønderne, som har Morbærtræer og Magnanørier, Kokonerne til Torvs i Kurve, og Spinderierne, der køber Kokonerne, foretager cla Dræbningen af Pupperne som nedenfor omtalt. Kun hvis Sælgeren nf Kokonerne boer langt m Spinderierne eller af andre Grunde ikke kan faa dem afsat, før hsin pisikorøp« at SoniQ^pfuglons bpydsr u.cl, na& han selv xæ 0 Pupperne. Straks ved Indsamlingen af Kokonerne fra de nedbrudte Spindshytter skiller n»n en Del Heftetraad® fra og vinder der- ved en Del af den Slags Affeldssilke, som kaldes r J o 0 i 1 k e , og som dannes af disse Heft^traade. §4. Silkeorm s-S yg domme og Si. Ikepro u k d er der af for- t i o n. , . 3 Indøn LrirvGpiis skul til begynd® spinie, son foran omtalt død en Del af dan, iäat de let angribes skellige Sygdomme. Den farligste af disse har været aen saa- kaldt© P é b Tin®, der har sit Navn af, at Dyrene bliver mere eller mindre oversaaede med sorte Pletter, som ligner _ Peberkorn. Dsnns Sygdom har flers Gange gjort uhyre Skade 1 y eurlna sidste Gang i stor Maalestok i I860. Det var Pasteur, hvemPdét lykkedes at slaa til lyd for et Middel imod denne Syg dom, som tidligere kun kunde undgans vod at indføre «g fra Kiru or Japan, hvor Sygdommen ikke kendes. „ + Det var allerede af mange før af Pasteur rundet, Sygdommen skyldtes en Bakterie, men det lykkedes Pasteur at sikre et bakteriefrit Afkom ved mikroskopisk at undersøg9j Sommerfugle, son havde parret sig, og kassere «ggene -^a dvm der ved Undersøgelsen havde vist sig at vær® befængt med Bak terier. - I den Hensigt anbragte h»n under Parringsakten hvert Par m sin 1111^ Strimmel Lærred, skilte Hannen fra Hunnen o0 j. ar paa sin mf... *„ • dannet ved at ombøje Strim- saniHSH, og lukkod© saft Po — Fi??. 2 ^5 og naar Hunnen han den sammesteds som Hannen, undersøg© Han og Hun raikro— de viste sig befængte med gemte den i en lille Pose, lens neclsrste Del og klæbe Kanterne sen med en Knappenaal ~ se Tavle I havde lagt Æg paa Lærredet, gemte Nciar ct^r saa senere blev Tid uil ut skopisk, blev Æggane kasserede, hvi Bakterier. Han drev altsaa paa äen Maade en Sla^b ... •xf Pasteurs Metode har Men Metoden sikrer kun iwoa andre Sygdomnß. Den mest frygtede Syg Slapsoten (la flacherie), en For- skyldes Gærceller og Bakterier 1 Dyrenes Rendyrkning. Den almindelige Benyttelse næstsn Pébrinsn til at fopsvindø imod Pébrinen, ikk dom i Europa er nu døjel ^essygdom, cle Tarrao. Pleje af Silkeormene, rig® 118 po.s.v. e Udbyttet i de Sidste ?0 Aar af hver “pwfoMrele Papaer. BeSst købes naturligvis pasteuriserede Æg , d.e. vundnø ved Pasteurs Metode. 3