Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

turligvis meget hurtigt. Ved. Glitning af Ark leder de i Fig.*? a viste Bændelsystemer Arkene paa deres Vej ned gennem Kalandren. Sortering og Tælling af Arkene udføres af Kvinder. Ved Sorteringen kasseres Papir med Fejl. 1 Bog Papir havde tidligere 24 Ark Skrivpapir men 2$ Ark Klatpapir, hvilket kom af, at der gik en Del Ark af Skriv- papir tabt ved uheldig Limning af Bøttepapir. Nu anvendes meget 5 Læg i Stedet for 6 ved Skrivpapir, det vil sige 5 ogj? Ark stukne indeni hinanäan, og Skrivpapiret har da 25 Ark i Bogen. qil. Papirs Styr k e , S t r æ k n i n g. s e y.n o og Fyldigh e d. § 121. Papirets’ Styrke. Denne afhænger baade af Fibrenes egen Styrke mod Over- rivning og af Friktionen ijaellem demt idet Papiret sønderrives, dels ved at dets enkelte Fibre overrives, dels ved at Fibrene glider ud af den Forbindelse, hvori de ved Filtningen er kommet indbyrdes. Denne Glidning bliver des vanskeligere, jo længere Fibrene ar, og jo flere Steder de slynger sig om hinanden. Papir af stærke Fibre bliver herefter kun stærkt, naar Fibrene ved Malingen blødgøres, saaledes at de let filter sig sammen eller maaske endog spaltes i Fibriller, hvorved Antallet af Filtnings- punkter vil forøges overordentlig. Fibrenes Styrke gennemgaar i Fabriken den haardeste Prøve i Hollænderen, idet kun ae stærke- ste Fibre kan taale den langvarige Snoretmaling uden at dødmales. Ved at eksperimentere med Plader af amorf Cellulose - se Biilmann: Organisk Kemi, 3&ie Udg. 1^18, S. 136, Lin.8 x.o. - har Clayton Beadle godtgjort, at den Cellulose, som ved Opsug- ning af Vand bliver mest blsd og smidig* vil, naar den bliver tørret ved Varme, skrumpe mest ind og blive haardest eller endog skør, idet der synes at optræde indre Spændinger. Dette har Be- tydning for Papirets Styrke derved, at de Fibre, sos er stærkt hydratiserede, - se § 86 - vil, na ar de bliver tørrede paa Pa- pirmaskinen, blive stive og haarde og derfor vanskeligt lade sig trække ud fra hinanden, og de vil give et stærkt, haardt og klangfuldt Papir. Dette vil ogsaa skrumpe mere ind ved Tørringen end Papir af mindre hydratiseret Stof. - Der synes ikke at være . Grund til at antage, at dei' ved Stoffets Smøretmaling udskilles et klæbende Stof, der kitter Fibrene sammen. Papirets Fugtighedsgrad har en betydelig Indflydelse paa dets Styrke, hvorfor man ved Undersøgelse af Bristnlngslæng- den altid maa notere sig Luftens Fugtighedsgrad. Fibrene vU nemlig ved at opsuge Fugtighed genvinde en Del af den Smidighel og Bøjeliget! som. de havde, da Se var vaade, og derved vil de lettere kunne trækkes ud fra hinanden. Paa den anden Side vil Papir, der er tørret saa stærkt, at Fugtighedslndholdet er min- dret end hvad der svarer til den lufttørre Tilstand, blive, haardt og skørt. Man ser af ovenstaaende, at Vandet spiller en ganske afgørende Rolle for Papirets Dannelse og Styrkeegenskaber. Van- det er ikke ene og alene at betragte som en Opslemnlngsvædske for Fibrene, men det udøver en indgribende Virkning paa selve Fibrenes fysiske (eller rn.aa.ske endog kemiske) Forhold. Det vil derfor ikke være muligt at lave Papir ved Hjælp af nogen anden Vædske (Sprit, Æter, Svovlkulstof). §122. Papirets Strækningsevne. Papirets Strækningsevne - (Le. dets Evne til at stræk- ke sig for Træk, før det brister - synes at være en Egenskabf der ør nær knyttet til Brudstyrken. Indtil en vis Grænse vokser Strækningsevnen med Stoffets Smørethed, råen dx*ivøs Malingen saa 61