Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

vidt, at døt i væsentlig Grad ud over Fibrenes Længde, bliver Strækningsevnen mindre. Som før nævnt vil Papir at hy- dratiseret Stof skrumpe stærkt ind paa Papirmaskinen. Hvis man sørger for, at der ikke bliver "trukket” i Papiret paa dets Gang gennem Tørrepartiet, vil det, naar det konuser ud af Ma~ ' skinen, besidde en betydelig Strækningsevne, hvorimod denne formindskes i samme Grad, so®. aan, ved under Tørringen at ud- sætte Papiret for Træk, hindrer dets Sammentrækning. Da Papirets Ydersile strækker sig vol Bøjning,, er det, Tot* st Papipet ikke derved skal brække, vigtigt, at det har en tilstrækkelig Strækningsevne.- Sa.a vil f.Eks’J Æselsører ikke let brække af. Styrke og Strwkziingsevne er imidlertid, for- skellige paa de to Hovedretninger af Maskinpapir. Paa langs af Maskinretninger er Styrken størst, idet Fibrene, der flød med Strømmen af Masse ua paa Viren, vel ligeeoæ. Halmstraa, naar de flyder, væsentlig lægger sig paa langs. Mén derved er ikke blot Styrken bleven størst paa langs af Maskinretningen men ogsea Strækningsevnen m.inästj idet Fibrene bedre kan lade sig bøje sidelænds end strække paa langs. At Strækningsevnen desuden kan blive mindst paa langs af en anåen Grund, nemlig fordi der blev trukket i Papirst paa langs under dets Tørring paa Papirmaski- nen, vil forstaas af det derom nys segte. §123. Papirets Fyldighed. Denne angives ved Forholdet »elles. Papirets Volumen og det Volumen af faste Stoffer» som Papiret indeholder, og vokser i samme Forhol a son Papirets tilsyneladende Vægtfylde aftager. Fyldigheden bestemmes i første Række af de Stoffer, hvoraf Papiret bestaar, dernæst af Hollændermalingens Karakter og sluttelig af det Tryk, sos Papiret er udsat for i Papirma- skinens Presser og af Fuldendølsesprocesserne. Hvis Fibrene af Naturen or stive og lidet bøjelige, eller hvis Malingen kun er gaaet ud paa at afkorte Fibrene uden at meddele dem Smidighed, Blødhed, eller Hydraticering, vil Resultatet blive et fyldigt Papir. Derimod vil bløde Fibre, naar Vandet Iriver af cg suges og presses fra dem, lægge sig i et tyndere men aere kompakt Lag paa Viren og derved give et mindre fyldigt Papir. Bomuld giver fyldigt Papir, da Bomuldsfibren antager en skruet Form, idet den hule Bonuldscelle ved Indt^rring klapper sammen. De prop- trækkøragtige Bomuldsfibre vil, naar de filtes samraen, give større Mellemrum end de mere lige Linnedfibre. Filtrerpapir fremstilles derfor bedst ar Bomuldsfibr© ved en Kortvarig haard Maling og bliver derved fyldigt, blødt at føle paa og sterkt porøst. Linnedfibre lader sig nåle bløde og kan hydratiseres stærkt, de giver derfor et lidet fyldigt, haardt og klangfuldt Papir. XIV«. Statspapir og Pap irundersøR el- s e r. § 124. Statspapir og Papirunåersø- g e 1 s e r. Oa det i 80’erne viste sig, at der var Fare for, at Papir til vigtigere Dokumenter i Aarenes Løb vilde blive størt, hvad der navnlig gjaldt Papir, hvori äer var anvendt Træslib, som nemlig paa Grund af Indholdet af inkrusterendø Stoffer bru- nes i Lyset og bliver smuldrende, blev der i 1888 efter tysk Mønster givet Bestemmelser her i Landet for, hvilke Fordringer der skulde stilles til Papir til offentlig Brug af forskellig Art. Det blev derved bestemt, at alt Papir til Statens Brug blev delt i 4 Stofklasser og 6 Styrke* 62