Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

kl asser. I 1ste Stofklasse or der herefter kun Papirer, der alene er fremstillede- af Linned-, Bomuld- eller Hampeklude, og som ikke har over 2 % Aske. Asken hidrører overvejende fra an- vendte Fyldstoffer. I 2cLen Stofklasse tillades foruden de nævn- te Klude indtil 25 % Cellulose og en højere Askeholdighed, i tredje mere af begg© Dele, og i 4de sr ogsaa Trmslib tilladt. Om der er Træslib i Papiret undersøges med en saltsur Phloroglucinopløsning. Phloroglucin hører til Benzol erne. Hvis der findes Træslib, bliver det fugtede Sted af Papiret hurtig rødt. Efter den røde Farves Styrke kan man med tilstrækkelig øvelse med mindre end 10 %'s Fejl skønne sig til Procentindhol- det af Træslib. 1 nye tyske Regler for Statspapir staar der intet om Grænser for Askeholdigheden, idet man, - hvad der synes fornuf- tigt lader det være Fabrikantens egen Sag, om han vil sætte Askeholdigheden op, naar han blot alligevel efterkommer For- dringerne til Papirets Styrke. Fordringerne til Styrke er her som dér forskellige i de forskellige Styrkeklasser. I de 6 Styrkeklasser forlanges en Bristnings- længde af henholdsvis 6t 5> 4, 3, 2 og 1 km, men desuden en vis Strækningsevne og en vis Modstand, imod Krølning. Bristningslængde og Strækningsevne bestemmes ved paa en Treekp røven aski ne at bestimme Styrken af en 15 mm bred. Strim- mel, som har 18 cm fri Længde. Af den fundne Styrke kan Brist- ningslængden bestemmes, som er den Længde af Strimlen, hvis Vægt .er lig den fundne Brudbelastning, og som altsaa vilde rive Strimlen over ved sin Vægt. Strækningsevnen er Forlængelsen af de 18 cm i % før Brud. Da Styrke og Strækningsevne som anført for Maskinpa- pir er forskellige paa langs og tværs af Papiret, tager man ved deres Bestemmelse hertillands 10 Strimler ud til Forsøg, 5 Paa hver led af Papiret og bestemmer Styrke og Strækningsevne som Gennemsnitsresultatet for de 10 Forsøg. For at udfinde hvilken Led af et Stykke Papir, der i Papirmaskinen har været Maskinretningen, kan man udklippe en rund Brik deraf og fugte dens ene Side. Den ruller sig da sam- men, og Folden ligger i Maskinretningen. Taver svulmer nemlig ved Fugtningen op paa tværs, og derved vider den fugtede Side sig ud vinkelret paa Maskinretningen, hvilket g*iver sig til Kende ved Rulningen. Ved Krølleprøven krølles et Stykke Papir stærkt sammen til en Kugle og pilles atter op, og naar dette tr gentaget nogle Gange, behandler man det, som om man vilde vads^ø det ved at fatte det paa to Steder og gnide Papiret imod det selv. Efter Skøn giver man det dernæst en af 8 Karakterer. Da Prøven er meget subjektiv, har man søgt at erstatte den med Krølning paa Maskine, hvad der ogsaa er lykkedes ganske godt, men her i Landet er endnu Haandprøven gældende. Det er da bestemt, at de allervigtigste Dokumenter i Statstjenesten skaJ være af Papir af 1st© Stofklasse og 1ste Styrkeklasse, de lærde Skolers Afgangs-Eksamensprotokoller af lsts Stofklasse og 2den Styrkeklasse o.s.v.. Undersøgelserne udføres i Statens te.kni- ske Bureau for Papirunders0gölserr hvortil ogsaa Undersøgelser af Blæk og Stempelsværte til Stats- brug er henlagt. Hvorledes man ved Undersøgelser bestemmer Papirets Bestanddele, skal vi udover, hvad der er sagt om Træslib, her ikke komme ind paa.