Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ 133- Trykning paa Val set rykma skin e. En saadan ses pan PI. 40, Fig.6. Den trykker paa ende- løst Papir, der haves som Rullen t, hvorfra det afvikles over Strammeruller o. y er en af Trykvalserm?, idet der findes en for hver Farve, hvormed der skal trykkes, y faar sin Farve fra en Farvedug u4, der rører en Farv'eval se v, som dypper i et Farve- trug, medens en Skraber s tilbageholder overflødig Farve. Papi- ret' hviler- under Trykningen paa en Ulddug u, der løber om Mod- trykval sen m og en Valse i samt »n Stramt er u.l 1 e r. Dor maa være saa mange Farvevalssr y, som der er Far- ver, der skal trykkes med. Hver Valse er enten helt af Træ* dor er udskaaret ligesom Haandform^n, eller fremstillet af en noget tyndere Træspindel, hvori der er indbanker dels Messingstrimler svarende til Messingstrimlerne ved. Haandforme, dels Messing- strimler svarende til Konturen af de Dele af Træformens Præg, som var af Træ, iclet Rummene indenfor Konturern? af disse Messing- strimler udfyldes hvert med. et passende udklippet Stykke Filt, der er befæstet med. smeltet Skellak. Ovenpaa Filtet er smurt lidt Skel1 akspiritus for at lakere Overfladen, saa at den ikke kan suge Farven for stærkt. For at kunne indslaa Messingstr-im- lerne paa rette Steder paa Træspindlerne er der paa de til et bestemt Tapet hørende Trykvalser kalkeret et Mønster, som i Valsernes Akseretning har naturlig Størrelse neu paa. tværs deraf er forkortet i Forholdet: Træspindelens Radius til Trykvalsens Radius. Den første Trykvalse afsætter med bestemte Mellemrum wa lille Række Rapportringe, og de næste Trykvalser skal da indstilles, saa at de afsætter hver i sin Rapportring en Plet af den tilsvarende Farve med en Rapportstift, - thi da vil d® med hver sin Farve trykke paa Papiret paa de rette Steder i Forhold til den Del af Mønsteret, som den førsto Valse trykkede. Ind- stillingen af Trykvalserne sker dels ved Drejning om deres Akse og ved Indstilling i Akseretningen, dels ved. at forstille deres Ender tangentielt til Mo.dtrykvalsen, dels endelig ved. at ind- stille den radiært til d^nne, til de rører den. Trykvalserne y drives af Moätrykvalsen m ved. Friktion imod, denne, men der er dog en Række Tandhjul til Stede, den saa- kaldte Regul e r i n g , som sikrer, at Trykvalserne tages med rundt, selv om Friktionen skulde glippe. Ophængningen til Tørping ©y som ved. Grundemaskinen. § 134. Bronzerede, vel outer? ede og gauff^erede Tapeter. Man fremstiller bronzerede Tapster ved Haandtrykning ved. at trykke med. en Haandform med Linolie- fernis, hvortil er sat noget Potaske for at forsæbe noget af Fedtet, der ellers vilde løbe ud i Papiret, og drysse Bronze- støv paa og feje det overflødige med en Børsto hen paa det næste Stykke af Tapetet, r.p.ar dette er betrykt med Linoli©fernis..Hvis man trykker paa Valsetrykmaskine med Bronzepulveret udrørt i Linoliefernis, bliver jo Pulveret ikke saa metallisk at se paa, da det overalt er dækket af et Fernislag. Ved Fremstilling af v e 1 o u t @ r e d e Tape- ter (af velour: Fløjl) trykkes ligeledes med Haandform med Linoliei’ernis, hvorpaa man drysser S k æ r u 1 d. paa Papiret i Stedet for Bronzepulver. Skærulden er Affaldet fra Overskæ- ringen af K1æde. Gauffrerede Tapeter er Tapeter, som efter Fremstillingen presses i Relief paa en Gauffrermaskine, - et Valseværk med. en graveret Staal val se og en Papirvalse, som de anvendtes ved Kalanderen (se under Papirfabrikation), 05 som faaet modsat Præg ved. i fugtig Tilstand at moletteres af <i^n graverede Staalval se under stort Tryk. 68