Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

At Plejlstangen saaled.es rokker lidt i Ekscentriken e, før Cylinderen begynder at rotere, er nødvendigt, for at Fjede- ren f kan smække Griberne i forinden. g‘s Aksel y er nemlig lej- ret drejelig i Cylinderen, og Fjederen f holder en Rulle paa den fra y udgaaende Arm i i Berøring med. Ekscentriken e’s Omkreds og kan saaled.es først smække Griberne i under Cylinderens Stilstand, naar e drejes, saa at et Sted me cl mindre Radius berøres af l's Rulle. Naar Arket passerer under Cylinderen t, betrykkes det af Formen o, saaled.es som vi senere skal se, og naar Rullen paa 1 passerer hen over Knasten vi, ‘tvinges Griberne til at aabne sig, ög et mellem Papiret og Cylinderen løbende System af Bændler uden Ende 1 tvinger da ved vg Arket bort fra Cylinderen og ud paa Snorene uden Ende 3. Imellem Snorene 3 forinden Aflæggekam- m e n k*s Tænder slaaet ned, saa at Arket paa de løbende Snore 3 føres hen derover, og naar Aflæggekammen slaar op og drejer sig 180° baglænds, aflægges Arket øverst paa en Stabel af trykte Ark med Tryksiden opad. Da Arket, efter hvad der hidtil er forklaret, kun er fastholdt ved sin Forkant imod Cylinderen, vilde dets Bagende kunne flagre bort fra Cylinderen cg falde ned og blive tilsmud- set paa Formen, hvis man ikke foruden det nævnte indvendige Bændelsystem 1, der løber om Ruller havde et om Ruller U9 løbende Bændel system udenom Papiret. Begge Systemer af Bændler findes i Forhold til Formen imellem Satsens Colonner. Formen o er sluttet i Ramme og hviler paa et Jærnbord, det saakaldte Fundament ra, der kører frem og tilbage under Cylinderen, idet Formen henter Sværte under Farv©værket og afsætter den paa Papiret. PI.44, Fig.l viser et fransk Farveværk. Sværten findes i Sværtekassen 1 og bestaar af Kønrøg udrørt i stærkt kogt Linoliefernis eller i billigere Surrogater derfor. Svært^kasssn sr til venstre lukket med en Valse, som kan bringes i stødvis Rotation, idet den bærer et Klinkhjul 2. En Hentsvalse 3 svinger afvekslende op Imod 2 og ned imod Farvebordet 4, der ligesom Formen hviler paa Fundamentet, Enden af Hentev«.lsen kan lige ses i Fig.l. Idet den Valse, cler lukker Syærtekassen til venstre, drejes lidt, ta- ger den lidt Sværte med sig ud gennem Spalten mellem Valsen og Kassens Bund, og det er en Stribe af denne Sværte, som Hente- valsen henter og bringer ned paa Farvebordet, ved at dette be- væger sig under dan og derved sætter den i Rotation. Den Stribe Sværte, som Farveborclet saaledes har modtaget, fordeles paa det af Fordelevalserne og Ve. For at disse, der ligeledes sættes i Rotation ved Farveborclets Bevægelse hen under dem, ikke blot skal fordele Farven paa langs af Farvebordet men ogsaa paa tværs, kan man træffe en af følgende 3 Foranstaltnin- ger: 1) man kan lægge Farvevalserne noget skraat, som vist for V4, og lade dem have lange Tapper, der stikkes ind imellem de viste lodrette Gaffelgrene, 2) man kan lægge dem lige men lade deres Tapper være skrueskaarne og hvile i faste Møtriker, og 3) man kan direkte meddele Valser, der ligger lige, en Forskyd- ning i deres Retning. Hvis Fordelingen af Farven paa tværs ikke viser sig at være god nok, naar man betragter et Aftryk af Formen, kan.man variere.Vidden af den nævnte Spalte i Sværtekassen ved at stille paa en Række Skruer, der træder under en fjedrende Staalplade, som danner Spaltens Bund. Naar Farvebordet med. Farven godt fordelt løber under Farvevalserne v, afgiver det Farve til disse, der atter sværter Formen, naar denn© bevæges hen under den. Foruden det viste franske Farveværk bruges ofte det engelske Farveværk, som er vist paa PI.44, Fig.2. Farvebordet 4 er her cylindrisk og roterende, v4 og vk er Fordelevalser og v Farvevalger, medens 1 er Sværtekassen, 2 val- 70