Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

III. Bi ] 1 e d t r y k n i n f;. r a* Ældre Metoder. § 139. Oversigt over Metoderne. Man skelner imellem Højtry k s m e tod 0 r- n e, D y b t r y k s hi o t o d 9 r n e o g Fladtryk metoderne. V^d Højtryksmetoderne har Trykpladen ophøjet Præg og det or kun dette, der tager imod. Sværten. Vod Dybtryksme- todsrne har Trykpladen fordybet Prsg, og nan forsyner hele Trykpladen med Sværte, som dernæst fjernes fra den plane Over- flade, saa at den kun bliver tilbago i det fordybede Præg. Der skal et betydelig kraftigere Tryk til for i dette Tilfælde at aftrykke Trykpi adan, end naar Præget er ophøjet. Ved F1ud- tryksmetoderne bliver Trykpladen underkastet en s&rlig Behand- ling, saaledes at den pan visse Steder af sin Overflade tager imod Sværten, modens den paa andre Steder skyer Sværten. Der or.her kun talt om Sværte, men der kan selvføl- gelig - ligesom i øvrigt ogsaa vod Bogtrykning - bruges Farve i Stedet for. Hvis st Billed? skal tpykkss i flop»? Farvøp, be- høver man ikke nødvendigvis lige saa mange Trykplader, som der er Farver, men, nøjes" i Reglen med færre. Trykker man saaled^s paa, ot Ark Papir oXterhaanden med 011 ©n isøcl og on bla?i Trykplade, kan man ialt faa 7 Farvor i Aftrykket, nomlig orange, hvor dør trykkes med bande gul og røc1 Farve, vJol^t hvor der trykkes nod bande rød og blaa, og grøn, hvor der ’ trykkøs mod baad.<? gul og blid«, samt en næston sort Farve* hvor der trykkes med alle- 3 Trykpi «aør. Om en nyer?, køn Metode- til at trykko med all? Nuancer af Ferver, det suakaldte Trefarve- tryk, vil der blivs talt senere - se § 154. Om Tilretning vo JBill odtryk- n i n g er der allerede givet Oplysninger S. 72 under Bog- trykning. (1, HøJtryksmetodorne. §140. Træsnit. Træsnit har ophøjet Præg, der or frembragt ved. med. en Gravst-ik at skære Fordybninger i Endetræ af Buksbom. Man vælger Buksbom, da denne Træsort er vokset særdeles langsomt, hvad der har ßivet on meget fin Struktur. Udskæringen skør efter on Tegning eller 9t Fotografi1-' paa Træet. Part begge Sider af en tognet Linie skæres on Fure mod. Gravstikkøn, saa at Tognincons Linier indosluttos imellem Furor. Hvor Tegningens Linier krydser hinanden, maa Gravstikkens Arbejde ske med en Mængde Afbryde!ser, hvad der gør det meget besværligt. Nu indsværtes i Reglen Træsnittet, hvorved ikke blot de resterende Linier bliver sorte, men ogsaa de plano Dele, hvorpaa der ingen Linier var, fordi de i Aftrykket ønskes helt nvide. Af disse plans Delf? udhuler man først med Stikkejærn de Partier, der ligger indenfor Pilledets Kontur, og sluttelig man, for at Billedet, som trykkes, ikke skal vise sig paa sort mon paa hvid. Grund, ogsaa Træets Overflade udenfor Billedet hules bort. Alle fordybede Dele viser da Træets Farve, medens Billedets Linier staar sorte. Undertiden skrabes Overfladen lidt, hvor i Aftrykket Linier staar for haarde; f.Eks. kan man ved. at skrabe noget' af Overfladen i Billedets Omkreds, faa det til at fortone sig ud i den hvide Grund. 1) Trissni tkunsten regnes, selv om Tegningen overføres paa Træet ad fotografisk V-?j, sædvanligvis ikke til de fotomeknnisko Trykmetodor. 76