Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

En sæplig simpel Sl^gs Træsnit, som undertiden bru- ges til at gengive geometriske Figurer, Diagrammer etc., viser i Aftrykket hvide Linier og Kurver paa sort Bund. Fremstillin- gen af Træsnit dertil er simpel, da man kun har at gra- vere de tilsvarende Linier og Kurver i Træets Overflade*. Korrektur cr vanskelig og kan kun udføres ved at ud- bore det urigtige Stod og indsætte en Buksbomprop paa Stedet og skære det om. Træsnit kun aftrykkes i Hurtigpresso Side om Side med Sats. Træsnitkunsten benævnes ofte vod det græske Navn Xylografis Da st Træsnit vel gennemsnitlig kun kan givo c. 10000 gode Aftryk, trykkos ofte i Stedet for dermed med sn derefter fremstillet Gal v a n o , der taaler c. 1.0 Gange saa.mange. §141. Galvanos. En Galvano fremstilles efter et Træsnit - eller i øvrigt ogsaa efter forskellige senere omtalte Trykplader, navnlig Zinkætsninger - paa følgende Maade: Man tager i en hydraulisk Presse et Aftryk af Træsnittet otc. i c. 20° varmt Voks. Voksets R^liefside indbørstes med. Grafit for* -~t gøres elektrisk led^ndo, og derover fældes en galvanoplastisk Kopi i Kobber. Kopi»?n beskæres. For at kunne styrke Kopien vod Ud- støbning med Haardtbly paa Vrangen, maa Vrangen først fortin- nes. Hvis man har boskaaret Kopien, saa at den er noget for stor, og udklipper noget af don ved Hjernerne, kan min bøje dons Rande s^aledes bagud, at den danner en meget lav Kasse, hvori Udstøbningen af Haardtbly kan forogaa. Den paa Vrangen udstøbte Kopi stiftes pan en Trr’stok for at faa samme Højdo, som Typer har, saaled.es at G^lvanoon k<?n aftrykkes i Hurtig- presse Stele om Sido med Suts, eller» sammen mød dennø tjene til Grundlag for Stereotypering. Galvanos bruges meget i Tilfælde, hvor f.Eks. et el- ler flsre Tidsskrifter ønsker at gengive Figurer fra et andet, idet man jp efter et Træsnit k&n lade lave sn eller flere Galvanos. Galvanos kaldes ofte Cliché es, men denne Benævnelse bruges ogsaa om forskellige andre Trykplader, navn- lig Zinkætsninger. § 142. S t r ø g æ t s n i n g. Herved forstaris en Fremgangsmaade, hvorved man til Trykning anvender en Metalplade, der ved Ætsning er forsynot med ot ophøjet Præg, som ved. Trykningen kun givor sorte (olier farvede) Streger paa hvid Bund, men derimod ikke sivor H a 1 v t o n o r , d.r. allo de Overgange fra hvidt til sort igennem forskellige graa Nusncør, som man kender fra alminde- lige Fotografier. Da dot er vanskeligt at togns paa Metal, anbringes Terningen i Reglen paa Metallet ent?n vod Overføring af en paa passende præpareret Papir med lithografisk Tusk ollor Blæk tognet Tegning eller ved Overføring af et Aftryk af en litho- grafisk Sten, hvorpaa Tegningen har staaet spejlvendt, - idot Overføringen i begge Tilfælde ganske ligner den fra Overfø- ringsbilleder kendte, - eller Tegningen anbringes paa Metallet ad fotografisk Vej. I sidste Tilfælde, son er det hyppigst an- vendte, er vi imidlertid inde paa en fotomøkanisk Metode, hvorfor dette først skal omtales i § 1^1. Den paa Metalpladen overførte Tegning bliver inden Ætsning af Pladen "gummeret”, d.e. bestrøget med en salpeter- sur GuTHF-iopløsning, or sJort mere modstandsdygtig Uod Syren ved Indgniclnins Hi'-'S. en Tampon med Bogtrykkersværte1', der ikke 1) Den gaakal :tt-? Penn^f- se § 146, Noten. 77