Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Samtidig med at Pigen føler paa TraadeH, holder hun Knuder etc., som vilde løbe nod. i den, tilbage. Derfor kaldes hele Afviklingsprocessen ofte Pureer i n g (af purger - at rense). Omslyngningen i Skruegang tilsigter at faa Traaden til selv at trykke de enkelte Spind om hinanden og gøre.Raa- silketraaden mere rund, men nogen S ammen snoning af de enkelte Spind sker derved Haspens Omkreds bestaar af 6 Trælister, hvis Tvær- snit sp stumpt kileformet, saa at Raasilksn kun ligger an mod en f opIio! cis vi s snal Fl<i(lø paa sn Tpælisuo loi1 ikk© &t- kliströ for stærkt dertil, men Fladon ør dog ikke saa smal, at der dan- nøs-en Eg, som vilde skære Raa,silken ovßr. Don. one List© niaa. kunne lade sig nærme til Centrum, naar man skal tage den o-pvik- lede Raasilke°af i Haspe-Aksens Retning, Ledeøjet g vandrer vinkelret paa Figurens Plan hurtigt from og tilbage for at flytte Opviklingsstedet. 3. Affaldssilke. § 9. Affaldssilke. Affaldssilke eller Florets til Dels fra Kokonernes Heftetraade o nævnt Floksilke, som dels tages Indsamling og dels sætter sig i Børsterne Opsøgning. Men Affclssilks faas ogsaa af konerne, som ikke lader sig afviklo, samt koner" - et ukorrekt Navn for Kokoner brudt ud c<.f — og Dobb^ltkokoner^ c spinder sammen, saaledes, at de Kokon, hvis to Spind bliver saaledes lader sig afvikle. Affaldssilke behandles ved ring og flere Processer, son.det her komme ind paa. Den anvendes i Steclot mindre kommer an paa Styrke. hidrører 1 k e da som foran ved. Kokonernes Spind-En denies indre Del af Ko~ 11 gennenbidte Ko- i' son Sommerfuglene er son dannes af to Orme, der forpupper sig inde i en fælles sammenfil trede, at de ikke i hedder fra den Raadning, Vadskning, Tør- vilde føre for vidt at for Raasilke, hvor det 4. Raasilkes Behandling. Vild Silke. § 10, Tv .1 n ding. Ti Raasilke bruges sjældent, son den faas ved Haspningen. Undertiden snees den for at fna den mere rund og forat hindre Spindene i ‘xt falde fra hinanden ved. den senere Kogning os tfarv ning. Nogen Spinding i egentlig Forstand sker der ikke ve ~ w Snoning, cla hsr jo ikke or Tale om nogen Sarøensnoning af korte Taver op Strækning. I Stedet for at sno Raasilken tvinges imidlertid hyppigere to eller flere Raasilketraade sammen, i det T v i n d i n er o n Sammensnoni n g to e 1 I e r flere s n k e 1 t e .T r a a d e. Under- tiden ør disso R'iasilk@l^r?tade forud hv©r især snoods ©n no satto Vej. 4 lt, B o s t e r. ni s 1 s e af Silkes Finhed. Denne kan ske ved Afvejning af en bestemt Længde. 5 12. Sil keh andel , Kondition ner i n s. Da Silks er meget stærkt hygroskopisk, spiller aet en store Rolle ved Salg efter Vægt at sikre sig, at men ikke faar laveret for ner st Vand i Sil kopartiet. I fugtige KældeJ“ “ Silke optage indtil 30 % Vand, uden at vise egentlise Te.n P**_ Fugtighad. Da Silke er saa dyr, er det_seri is vigtigt ved Slik- hp.nth-iior at kunne faa konstateret Fugtighedsmdholdet n=.d.o féntlig TrovarSitihed. Derfor findes Ser i en Mængde Byer i Eu