Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

stik. Efter Fremstillingen hærdes Pladen og kan da taal& c. 100000 Aftryk. Nu fremstilles kun sjældent Kunstblade som Staalstik, da Kunsten er sen og dyr. Men til Fremstilling af Værdipapirer og Pengesedler anvendes endnu Staal stik. ) 3 . Fl a d t ry k sra t o der n o. §145. Stentryk eller Lithograf! i Almindel ighod. Grundlaget for Lithografien danner den 1ithografiske Sten, hvis finoste Sort fans fra Solnhofon i Bayern os leveres i 5 a 10 cm tykke Plader. Stenen er en porøs Kalkskifer, der let suger Vand, og hvor den har gjort dot, skyer den fed Farve, medens don, hvor den er dækket med fel Farve, s&yer Vand. Hvis man altsaa kan faa f.Eks. en Tegning i fed Farve til at staa paa Stonen, vil man kunne trykke dormod, idet man afveksl ondo fugter Stenen med Vand, son den kun modtager udenfor Tegningen, og sværter den med fed Farvs, som den ikke ta^er imod, hvor den or fugtig, og endelig foretager Aftrykningen. Det vil ses, at der altsaa vil kunne trykkes rced Stonon, selv om don hverken har ophøjet eller fordybet Prr?g. Imidlertid vild© Stenen hurtigt tørre, hvor den var fugtet med Vand, idet Vandet dels vilde fordampe, dels suges dybere ind, og naar Stenen blev tør, vilde don ved Sværtning ta^e imod fed Farve ogsaa udenfor Tegningen. Stenen holder bedr© paa Vandet, naar man præparerer den, d.v.s. ætser den med en Opløsning uf Salpetersyre og Gummi arabicum og indsmører den mod en Gummi-arabicum Opløsning. Grunden her- til skal straks blive nærmere forklaret« I Stedet for fortyndet Salpetersyre kan anvendes for- tyndet Saltsyre, Oksalsyre og Vinsyro eller Syresalt, som ©r surt Kaiiumoksalat.-' Paa Steder, hvor der er ætsot mod fortynde-t Salpoter- syre, er der dannot salpetersur Kalk. Med. Gummi-arabicum. danner salpetersur Kalk et uopløseligt basisk Gummisalt, dor gærne op- tager Vand, men ikka gu fod Fjipvq. Derimod danner Salpetersyren, hvor der er fed Farve paa Kalkstenen, en fed Kalksæbe, der skyer Vand. Den ved Præp'ireringen skete Ætsning varer kun et øjeblik oø fordybor saa at sige ikke de angrebn© Steder men forandrer altsaa deres Beskaffenhed. Min sikrer ofte, at on kraftigere Ætsning; ikke angri- ber de Steder, hvor der er fed Farv^. I denne Hensigt indstøvor man Tegningen med det fineste Kolofoniumpulver, som hæfter i den fade Farv o 05 udenfor denne bortvidskes ned en Tot Bomuld, hvorpaa nan smolter de nævnte Pulvere fast i den fedo Farve mod en Bltosoi’law. Det gaar da an at højætse Pladon, d.v.s. gøre Ætsningen kraftigere, saa at man faar et Præg i svagt Relief, - den ved Stro^ætsning 1 § 142 omtalte Fastsmeltning. I r>vriRt hur Zinkplader og Aluminiumpi ader lignende Egenskaber som den 1 i thogr;if iske Sten om end i ringere Grad, nsn byder paa a^n anden Side paa forskellige Fordele. Disse skal blive omtalte i § 1^9 under Omtalen af Zinktryk, medon^ vi ikke skal gaa nærmere ind paa Omtalen af Aluminiumtryk.' Man Irar forskellige Manerer, som vi nu skal omtale. 1) Se Biilnann: Lærebog i organisk Kemi, 1918, 3die Udg., S. 6<?. 2) Carl Wellandt: Der AluriiniumdrucK (Allgraphle), Hartlebens chon, techn. Bibliothek, Bd, 2^8.