Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§146 . Kridt maneren. Stenen sandslibes, saa at den faar en vis Ruhed, el- ler, som man siger, bliver fint kornet. Paa Stenen kalkeres dernæst en Tegning med rødt Smittepapir, - ikke med sort Smit- tepapir, da man saa bagefter ikke kan se, hvor man hax* fulgt Tegningen med et Stykke llthografisk Kridt, der nemlig er sort, og. som man nu skal føre henad. de røde Linier. L i t h o g r a- f i s k Kridt bestaar af Voks, Talg, Sæbe, Salpeter og Kønrøg og giver altsaa on Tegning i fed Farve, men da Stenen er kornet, kommer Linierne til at bestaa af en uhyre Mængde fine Prikker, ved at Kridtet rammer Stensns fine Toppe. Dorpaa bliver Stenen præpareret, og, naar den skal bruges, overflødigt Gummi afvadsket. Ved Brugen bliver Stenen indsværtet med litho- grafisk Trykfarve, der er tilberedt omtrent som Bogtrykkor- sværte1', - første Gang dog indfedtet med Linolie, og Stenen maa under Trykningen fugtos svagt før hver Indsværtning. Tryk- ningen kan ske paa en llthografisk Haandpresse eller lithogra- fisk Hurtigpresse, hvorom senere. 4 147. Penmaneren eller Pennetegning. Stenen skal hertil være fint afplmpet, idet den maa være meget glat, da den med rødt Smittepapir overførte Tegning ikke skal følges med llthografisk ’Kridt men med. on Pen med llthografisk Tusch, der har lignende Sammen- sætning som nævnte Kridt mon er flydende. Linierne i Aftrykket kommer da til at staa som virkelige Linier og ikke som en uhyrø Mængde fine Prikker. I øvrigt er Fremgangsmaaden som ved Kridt- maneren . 5 148. Gravering. Llthografisk H a and- pr o s s e os Hurtigpressø. Man kan fremstille Gravurer ikke blot som omtalt vod Kobberstik roen ogsaa vod Stentryk. Stenen pimpes glat -af, præ- pareres, det øversto Gummilag afvadskos, og Stenen rrund.es med ot tyndt Lag af Kønrøg udrørt i Gummi, hvorpaa man kalkeror cm Tegning ved Hjælp af rødt Smittepapir. Naar man da bortskraber Grunden med en Gravernaal, der ofte har en Diamant i Spidsen, k^n man se, hvor mnn allerede har fulgt Tegninger, idet der der fremkommer hvido Linier paa den sorte Bund i Stedet for de røde. Man gnar 3*ia dybt mod Naalen, at man ridser ned igennem SUjwhs præparerede I-ag. Ved derpaa at indfodte rned linolie, hefter denne kun i de fordybede Linier, or naar Grunden nu vadskes bort med Vand, har man Stenens Tøgning modtagelig for den 1ithografisko Sværte, der indgnides i don med en med Svanebay (et Sings Flonel) overtrukkon Tanpon - Pi.46, Fig.4, modens den præpa- rerede Del af Stenen ikke tager imod Sværten mon kan fugtes. Da den graverede Sten har fordybet Præg, skal der et möget kraftigt Tryk til for aftrykke den. Derfor sker Af- trykningen i en særlig Presse, den lithografiske H a a n 1 p r o s s o - PI.46, Fig.5 Detailler paa Fig.5 a og 5 b. Naar Stonen er sværtet og fugtet, og Papiret lagt pan den, ligges et Læderdæksel g ned over den, idet det beskyttes imod Papirets Fugtighed f.Eks. ved et Paplag paa Undersiden. Stenen rulles derefter paa Rullerne v henad de viste Skinner, til dens eno Endo er kommen ind under den i Højden indstil 1 en- lige River k. Riveren er af liaardt Tre? og for at mindske Friktionen, naar Læderdækslet føres hen under denf beklædt med Læder, der or ifedtöt. Ved at dreje et Haand/tag h drojos Lejer a, hvori en Valse c’s Tapper er lejrede ekscentrlsk, saaledes at c hæv&s op imod Stenbordots Underside og tTykkor 1) Man har Kridtfarve til Brug ved Kridtmaneren, Pennefarv e til Brug ved den i næste Paragraf om- talte Penmaner, o.s.v. 81