Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Stenen voldsomt op imod. Riveren. Naar Valsen c da drejes rundt mecl et ikke vist Haanclsving paa dens Tap b, vil den ved Frik- tion trække Stenen ind under Riveren, £ en Svrørtovalse, der ikke bruges ved Aftryk af Gravurer men f.Eks. ved Aftryk af Autogx*afier - se nedenfor; den or vist liggende paa et Farve- bord af Træ belagt med en Zinkplade. Don 1 ithografi sko Haandpresso er nødvendig til Aftrykning af graverede Sten, hvorimod man til alle andre Slags Stentryk ©nten kan anvende den eller den litho- grafiske Hurtig presse, som ligner Bogtryk- ker-Hurtigproseerne men foruden Farvevark har Fugtoværk. Den arbejder hurtigere end den 1ithografiske Haandpresse og er lettere at betjene. Da Aftrykning af en graveret Sten saalodes or be- sværlig og langsom, trykkes som Regel ikke hel© Oplag med en suadan, men man tager kun et eller faa Aftryk paa Papir til Brug til Overføring af en Tegning paa en anden Sten - se næste Paragraf. § 149. Overtryk. Don Metode, som man derved kommer til, hedder Over- . tryk. Af den graverede Sten tages altsaa et ellor f1 ore Aftryk paa Papir, der er storlig præpareret1 2) til at tjene til vidore Overføring af Aftrykket paa en and.©n Sten. Overføringen øa&r for sig omtrent som Overføring af almindelige Overføringsbil- leder» Paa den nye Sten faas altsaa en Tegning i fad Farve, oc da døn har Præg i Plan, kan der efter en passend© Behandlings) trykkøs med don under Anvendelse af et mindre kraftigt Tryk end ved Trykning med den graverede Sten. Trykningen kan altsaft, ske paa 1ithografisk Hurtigpresse. Endvidere opnaas, nt man kan faa saa mange Aftryk af den ny Sten paa en Gang* som dot» or overført Aftryk af den graverede Sten paa den. Naar man f. Eks. fremstiller en graveret Sten til sn Etikette til ølflasker, og man overfører en M&ngcle Aftryk af denno Side om Side paa den anden Sten, kan man nu trykke f.Eks. over et Hundrede 01- Etik^tter ad Gangen mod denno. 1) Overføringspapiret indeholder Glycerin. Efter Overføringen fugtes Papiret for at faa det løsnet fra Stenen. 2) Denne Behandling er følgende: Efter Overføring gummeres Stenen (uden Ætsning), man lader Gummien tørre, vådsker Gummien af Stenen og kommer et nyt Lag tynd Gummi paa og a n r i v 9 r (af dot tysko: "anreibon" = indgnide) Stenen mod en Svamp med Overtryksfarve , a.e. en li- thografisk Sværto, der or federe end Penn^farve, og som man har blandet med Terpentinolie til en ret tykflydende Konsi- stens, og hvori man har dyppet Svampen. Naar Gummi og Farve or tørret, vådskes Gummien af, og saa valser nvm ind. med Ponnefarve og ætser efter Indstævning og Fastsmeltning. Denne Behandling bruges dog mest, naar det overførte ikke staar holt tydel ißt. Ellers er dot - og navnlig naar det er en fin Gravure, der er overført, hvis fino Linier vilde blive tykkere ved Anrivningen, - at forotr&kko efter Overføringen at komme et tyndt Lag Gummi paa, som man lader tørre, og derefter udvadske Overtrykket med en Opløsning af Asfalt i Terpentinolie (altsaa Asfaltlak), idet man maa passe nøje paa, at -der ikke kommer Vand paa Stenen. Derved fjernes Farven, medens Fedtet bliver 1 Stenen. Saa vådskes Gummien af, og saa valses ind, hvorpaa man indstøver, fastsmelter og ætser. .KS