Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§1^0. -Autografi. Naar man i Stedet for at overføre Aftryk af en gra- veret Sten som beskrevet^ skriver m@d lithografisk Blæk, der i Sammensætning Jigner 1ithogræf i sk Tusch, paa et Stykko limet Papir.og overfører det skrevne paa en Støn og ødelægger Limon i Papirot v-ed. at iU’jte dot mod fortynclQt Salpotersypo, hvorvod. Papiret slipper Blækkøt, faar denne jo Ppæg i Plan, saa at dør kan trykkes med den efter - passend® Behandling^-). Da man ved. denne Fremgangsmåde kan reproducere en Haandskrift, har Me- toden faaet Navn af Autograf! og anvendes f.Eks, meget til Trykning af Forelæsninger. Det lithografiske Blæk flyder ikke let fra Pennen, saa at^ Skrivningen er ret besværlig, og man naa passe paa, at man ikke kommer til at fedte Papiret mod Haanden, da der saa ved. Overføringen kommer Fedt paa Stenen, og den da cL^r tager imod den 1 ithografIske Trykfarve. Foruclen de her omtalte Metoder for Stentryk naa endnu nævnos F o t o 1 i t h o g r a f i , men don vil blivø omtalt under de fotomekaniske Metoder. ° ) b. Fotomekaniske Metoder."7 1. Højtryksmetodorne. §1 ^1* Streg ætsning. Her skal Stregætsning omtales for det i § 142 an- førte Til fældo, at en Tegning ad fotografisk Vej overføres paa Metalpladen. Dette skor da, ved at man efter Original- tegningen fremstiller et fotografisk Negativ, idet nan helst samtidig formindsker Størrelsen, for nt faa skarpere Linier (- man fremstiller altsaa Original tegningen større, f.Eks. 1/3 størro i lineret Maal, end nan ønsker- Reproduktionen) r og dot fotografiske Negativ kopierer man paa en paa Metalpladen an- bragt lysfølsom Hindr-, idet Metalpladen lader sig spænde sam- men mod. Negativet i en Kopiramme, Naar et Negativ er fremstillet, er det som bekondt gennemsigtigt, hvor Originalen er mørk, og uigennemsigtigt, hvor don er hvid, cLv.s. dog først, naar Negativet er f r o m- k a Idt i Mørkekammeret, idet Billedet forinden er latent (skjult). Negativet maa, som ligeledes almindelig bekendt, fiksores, før det kan tagos ud af Mørkekamret i Dags- lyset, i dot man ved Fikseringen opløsør tilbageværende lysføl- somme Dele. Oplysninger om, hvori©des de Negativer er from- stillede, som bruges i Reproduktionstokniken. og om dores Pronk al riel se og Fiksering vil blive givet i § 153* Ved Fotografering af Original tegningen maa denne balyses stærkt, helst mod‘elektrisk Buelys, og Negativet maa tages gennem ot Objektiv med Prisme, dor spejlvender det Bil- lede, som man sonore ved. Kopieringen faar paa Metalpladen, idøt ellers ot Aftryk af denne vil faa højre Sido af Origi- nalen til at vende til venstre i Reproduktionen og omvendt. Det Negativ, der faas ved Benyttelse af et Objektiv mod Prismø, kaldes et omvendt Negativ, Dot lysfølsomme Lag paa Metalpladen, der som anfart 2) Denne Behandling er den samme, forrige Paragraf, idet man tlog Overføring af Autografi. som ©r anført 1 Noten til foretrækker Anrivnlng ved 3) Jfr. Noten til § 140. 83