Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

i § 142 til Stregætsning næsten altid or en Zinkplade, bestaar af en Blanding af Æggehvide og en Opløsning af Ammoniumbichro- mat. Efter at Pladen er overhældt dermed, er det overflødig© slynget af ved Centrifugering, saa at der kun er blevet ot meget tyndt Lag tilbage. Dot dannede Chromalbumin bliver uopløseligt ved at belyses, og, -la Laget er saa tyndt, uopløseligt helt igennem*). Dette vil det altsaa blive ved. Kopieringen paa de Steder, hvor Tegningens Linier- findes paa Negativet, idet disse Stedei’ er gennemsigtige, medens det Chromalbumin, som er ube- lyst, er opløseligt i koldt Vand. Zinkpladen bliver nu frem- kaldt ved at indval ses med fed Farvo og dernæst i et Vandbad, ovorgnides med ©n Tot Bomuld. Da nemlig Farven hæfter daarlig paa det ubelyste Chromalbumin, kan Vandet komme til at løse det op. Tegningen havos altsaa da i fed Farve paa Zinken. Den fotografiske Overføring af Originaltegningen paa Zinkpladen byder don Fordel fremfor äs i § 142 omtalte Over- føringer, at man kan forand.ro Størrelser^ navnlig formindske don, idet en Forstørrelse vil gøre Reproduktionen mindre skarp, da Ujævnheder i Liniernes Tykkelse etc. jo vil blive forstar- rode og derved tydeligere. Den videre Behandling af Zinkpladen for at fremkald© ophøjet Præg er den samme son den i § 142 angivet, hvor der ikke var brugt fotografisk Overføring. I Stedet for Benævnelsen Zinkætsning bruges under- tiden Benævnelserne Zinkografi oller Z i n k o- t y p i j ligesom man meget almindeligt ved Clichéer forstaar Zinkætsninger - jfr. Slutningen af § 141. § 1^2. Autotypi. Ved denne Metode kan man gengive Halvtoner - se § 142 - alene med sort Farve, sap.led.es at der i de forskellige Delo af Billedet fremkommer forskellige graa Nuancer, ligefra det næsten hvid© til det sorte. Dette opnaas, V9d at de næston hvide Dele af Billedet kommer til at bestaa af saa smaa sorto Prikker, at de næppe ses paa det hvide Papir, medens de graa Dele kommer til at bestaa af mindre eller større sorte Prikker, dor i de helt sorto Dele er saa store, at de naar hinanden, saa at Papirets hvido Farv-? slet ikke ses. Tavle I}, Fig. 7 viser et Autotypi saaledos forstør- ret, at Prikkerne meget tydelig®, men intet Sted af Figuren synes helt hvidt eller helt sort: det vil imidlertid let for- staas, at man ved. at gøre Prikkerne endnu mindre eller endnu større end de viste, vil kunne erholde Dele af Billedet til at se helt hvide olier helt sorte ud. Opløsningen af Billedet i Prikker sker ved at Nega- tivot tages igennem et saakaldt Raster, naai1 man foto- graferer det elektrisk belyste Originalfotografi, idet Rastoret indskydes direkte foran Pladen. Rasteret bestaar sædvanlig af to sammenkittede Spejl gi oplader, som paa de mod hinanden vendte Sider hver er forsynet med tætløbende parallelt indgra- verede os derefter indsværtede Diagonal1inier, saaledes at den one Plades Linier krydser den andens under rette Vinkler. Det Lys, der fra Originalbill octet trænger ind i Ka- meraet, maa altsaa paa Vejen til Negativet passere de snaa gennemsigtige Aabningor i Rastoret, de saakaldte Ruder. 2 Hovedsagen er Rasterets Virkning følgende, .medens noget nærmore dorom vil. blive givet i den følgende Paragraf. Er Originalbilledet et Sted helt lyst, vil Rasterets mørke Linier kun i ringe Grad genere Lysets Virkning paa Ne- gativet. Dette bliver pas det tilsvarende Sted, omtrent uigon- 1) Chromalbumin, or at foretrække for Chromgelatin, da det er ners tyndtflydende, sa« at man kan faa Laget san tyndt vad Af slyngningen, at man kan faa dot belyst bolt igennem. 84