Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

nemsigtigt og ved Kopieringen, der i Reglen sker paa en Kobber- plade med et Lag Fiskelim, som er gjort lysfølsomt - den saa- kaldte Email leproces O - bliver laget saa godt som helt opløseligt, og naar Pladen bohandl es son ved Streg- ætsning, Aftrykket næsten hvidt. 51” Originalbilledet et Sted helt mørkt, vil Rasteret for (lotte Stød overhovedet ingen Rolle spille. Negativet bliver paa det tilsvarende Sted gen- nemsigtigt, og Kobberpiadens lysfølsomme Lag paa det tilsva- rende Sted uopløseligt, og Aftrykket sort. Hvor Originalbil- ledet or næsten mørkt, falder* der kun pletvis Lys gennem Rasterets Ruder, saa at man kun faar smaa uigennemsigtige Pletter i Negativet og altsaa kun smaa hvide Pletter'! Af- trykket. Er Originalbilledet andetsteds lysere, saa bliver dø hvide Pletter i Billedet saa meget større, at de maaske naar hinanden, hvorved man faar sorte Pletter paa hvid Bund. Pletternes Form er i Hovedsagen den samme som For- men af den Blænder,, der har været anvendt. Hver enkelt Rude i Rasteret virker nemlig som Hullet i et Hulkamera, der da af- bilder Blænderen paa Negativet. I Reglen har Blænderen Cirkel- forn, saa at Plotterne bliver runde, mon de kan dog afvige derfra som nærmere omtalt i næste Paragraf, hvor der ogsaa omtales, hvorledes Forstærkelse og Svækkelse af Negativet virker paa dem. De fineste Rastere har 80 Linier paa Centimeter, men de anvendes kun meget sjældent. Mest bruges Hastore med 40 Linier ä 60 Linier« Fine Rastere er meget kostbare.2) I næste Paragraf vil man finde Besked om, hvorledes Kobberpladen ved Email1©processen forsynes med det lysfølsomme Lag, og om hvorledes dette efter Fremkaldelser, bliver gjort meget modstandsdygtigt imod Syren, hvormed Ætsning sker. Sam- mesteds vil man finde beskrevet, hvorledes Behandlingen af Kobberpiaden gaar for sig for at gøre den egnet til Trykning. Behandlingen ligner den ved Stregætsning foreskrevne, men er Ikke blot et rent mekanisk Arbejde, men kræver kunstnerisk Forstaaelse. Fotografisk© Optagelser* gennem Raster direkte fra Naturen kan kun udføres, naar det drejer sig om lidet plastiske Genstande som Mønter, Tekstilstoffer etc. Er det derimod f.Eks. et Landskab, som det drejer sig om, maa man først fotografere det. Særlig vanskelig er Reproduktion af Maskintegninger3). Man bruger jævnlig Zinkplader og Messingplader til Autotypi. Om Fordele og Mangler se nedenfor^). Autotypier kan naturligvis ligesom Stregætsninger aftrykkes Side om Side med Sats og stereotyperes Side om Side med Sats til Aftrykning i Hurtigpresse siler Rotationspresse. Autotypi er den mest brugte Reproduktionsmetode for Billeder i Halvtone i Aviser og Bøger. Antallet af Aftryk, som man kan tage af en Autotypi, kan stige indtil 100000 paa meget glat Kunsttrykpapir, men er paa mat, ru Papir ofte knapt 10000. En Del yderligere Oplysninger om Autotypi vil man finde i. næste Paragraf. 1) Se f«Eks. ”Ingeniøren“ 1902, S. 34. 2) De bedste Rastere graveres direkte med Diamant. Mindre gode er Rasters, dsr or fremstillede vod at ridse i en Dækgrund og derpaa. ætso Glasset i Ridserne med Flussyre. Endnu daar- llgere Rastere faar man vod at fotografere et Raster paa en Glasplade. Et saaledes fremstillet Raster har Jo nemlig i Ruderne ikke fuld Gennemsigtighed, da det jo ogsaa dér er beklædt mød en Hinde. 3) 'Herom 1 Krügers Bog S, 112. 4) Krügers Bog Se 89. 85