Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

ropa med Silkehandel , saasom Lyon, Basel, Krefeld, o.s.v. offentlige Konditioneranstalter, hvori en Prøve af hvert Silkeparti konditioneres, hvilket vil sige, at dens Vægt fast- slaaes under Hensyn til dens Fugtighedstilstand. Kond.it ioner ingen foregaar ved. i et dertil bestemt Ap- papat at tørre Prøven vod 10^ a 110° til konstant Vægt, hvilkot tager 2å å 4 Timer, or fastslaa Handelsvægt en ved at lægge 11 % til den"fundne Vægt, idet Silke i middelt^r Luft indeholder 10 % Fugtighed.. PI. 22, Fig. 2 a viser Sc hoppers T ø s t o f s p r & v e r. En Kurv q af Traadvrøv er bestemt til at optage J kg af Silken, som skal konditionneres. Kurven er op- hængt len Vægt v, saa at dens Indhold kan vejes, naar det er tørret til konstant Vægt over Gasblusset b. Det ses, at q.hæn- ger indesluttet i en Cylinder, hvori der kan stryge Luft ind fra fine, vandrette Aabninger, og denne Luft kan, naar den har optaget Vanddampe, gaa bort gennom den lille Skorsten r, som har* et indstilleligt Spjæld. Don varøs Røg og Luft fra Gasblus- set spredes af Støbojærn-Skærmen s og stiger op omkring^Cylin- deren og g&ar ligolecios bort gonnon Skorstonon. 0v©p q findøs to Laag, t er et Thermometer. Med Apparatet kan mun ogsaa be- stemme Tørstoffet i Uld, Bomuld, Træslit), Cellulose o.s.v. § 13. K o g n i n g og Farvning. Det fernisagt Overtrrak - Sericinet - paa Silkespmci gør det haardt, ru, stift og lidet gi indsende. Som Regel maa det fjernes ved den saakalclte Kogning , idet man da kan faa SnincLet smidip’pre. plat, glansfuldt og skinnende hvidt - selv ved gul Silked, og tillige opnaas der at gøre det bedre modta- rellet for Farvning, medens Farvo ellers hofter daarlißt. Kun til onkelte Anvendelser son Blondør og Silkenjaze, der brudes son Si>-t^clup i Møllerierne, og hvori man netop ønsker haarle og stive Traade, anvendes. Silken «kogt, ligesom til daarlige, mørke Silkestoffer. Kogningen sker i varmt Sæbevand, der løser . fernisagtige Overtræk op, saa at Spindene atter ligger enkeltvis qp: som frr nævnt man holdøs sannen vod Snoning OS Tvinding e ler begge Dele (s© § 10). _ . m . o„ Ved Kogningen taber goi Silke c. 27 % 1 Vægt. T, j ko^t Silke f^ler sic äerfor tyndero 03 synes forholdsvis dyrere ond Tøj af uko^t, men dst har paa den anden Side clen rigtig ædle. dybe Silkeglands og "brister” ikke ved Bøjning, saale3.es som T^j af ukost Silke, især da dette samtidig med eller efter Farvningen ofte @r stærkt betynget, ved at Silketøjet er > eve dyppet i Jærnsaltoplysninger, hvorved Vægten kan blive foraoo lot, ja endoe firdoblet. En saadan Behandling er egentlig en Forfalskning, thi betynget Silke er ofte svag og bliver mør vel Henliggen og betales alt for dyrt efter Vregt. §14. Vild. Silke. Foruden den almindelige Silkeorm havas en Række andre Larver, som staar den n«r og enten helt lever i riet fri eller kun til Dels opdrættes, og som ^iverSilke. Saadanne Silkesorter gaar under Fællesnavnot vild Silke. 5. Silkesurro^ater. § 15 Kunstig Silk Dot er eftorhaanden pa? Silke, som kunstig Industri. Helt at naa Silk opnaaet, og man har kunsti ’n en Række Maarler lykkedes at nu er Genstand for on betydelig Styrke har man dog derved, ikke helt Mistør Styrken, naar clen bliver fugtig. Skyndt allorade Réaumur har at lave kunstig Silke, varsele clet clo^ til Virkelighed. Den f ^rsto, hvem, det diskuteret Muligheden af længe, tV-r Tanken blev lykkodas at fremstille