Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Man gør Gelatinepapir, i hvis Gelatine der af en nedenfor anført Grund. @r indblandet et rødt Farvestof (Pigment) lys- følsomt ved. at bade det i en Kaiiumbichromatopløsning, hvorved Papiret faas overtrukket med. Chromgelatine med. Pigmentet i Hinden. Efter Originalen fremstiller man et omvendt Diapositiv paa føl- gende M a a d e : Der tages et Glasnegativ, som retoucheres og kopi- eres paa sort Kulpapir. Det Papir, d@r faas i Handelen, bades i en Opløsning af Kaliumbikromat og presses med Hinden nedad imod en med Oksegaläe inärevet Spejlglasplacle. Efter Tørring i at mørkt Rum løsner Papiret sig let fra Glaspladen og er nu spejlblankt og lysfølsomt. Kopieringen derpaa maa skø med Anvendelse af Fotometer, da Kopien kun ør lidet synlig. Den lægges c. 10 Minutter .1 koldt Vand og presses dia med Hinde- siden imod, en Spejlglasplade, son man forinden har overholdt tyndt med en Gelatineopløsning. Eftør nogle Minutters Forløb lader Papiret sig let trække af, og naar Billedet saa er skyllet først med varmt og saa med. koldt Vand* har man et skarpt og klart Diapositiv paa Glaspladen. Man kopierer* dette paa flet lysfølsomme Papir. Der- næst overføres Hinden paa en som nedenfor anført behandlet^ Kobberplad© ved at lægge Papiret dex’paa i koldt Vand med H.in- den necl-acl og gnide Papiret med en Lineal med. en Gummi strimmel i Kanten fast imod Kobberpladen, idet der er lagt tyndt Voks- dug imellem Papiret og Gummi strimlen. Dorpaa lægges Pladen med Papiret paa i varmt Vand. Derved opløses det ubelyste, og da Belysningen ikke er trængt igennem hele Hindens Tykkelse, er det inderste Chromgelatin opløseligt, saa at Papiret løsner sig fra den overførte Hinde. Forinden Overføringen skete, er Kobberpladen ind- støvet mød fint Asfaltpulver i en Kasse, der ender firkantet tragtformet nedad, og hvorunder en Blæsebælg er sat i Bevæ- gelse, saaled.es at de større Asfaltpartikler synker ned., medens kun de letteste bliver holdt svævende og sætter sig paa Under- siden af den foroven i Kassen vandret indstukne Kobberplade. Asfaltpulveret ør dernæst smeltet fast paa Kobberpladen vod, at holde denne, over- en Gasflamme, og derved, har Asfalten samlet sig i mikroskopiske Korn paa Kobborpladen« Dette gør, at nuar Kobberpiaden, som vi skal hør©, senero ætsos, bliver den kornet, idet Ætsningen sker imellem Kornene. Det er paa en saalédes med Asfaltkorn belagt Kob- bérplade, at Chromgel atinehinden blev overført, og man ætser derefter med Jærnklorld., idet man efter hinanden bruger 4 sva- gere' og svagere Opløsninger. Veå første Ætsning ætses de tyn- deste Gelatinehinder igennem og senere de tykkere. Den svager© Syre suges nemlig lettere ind end den stærkere, thi Gelatinen suger des bedre, jo mere fugtig den er, og den tyndere Jærn- kl or i dop løsning opbløder den mere end den stærkere.^-' Dette medfører, at man faar Kobberpladen i Reliaf. Ved Ætsningen bliver Pladen kornot, hvilket gør, at ved Indsværtningen Sværten bedre hæfter til Pladen, Pigmentet i Hinden tjener til at gøre det tydeligt, hvor Ætsningen skri- der fremad, idet Kobberet dér bliver sort. §1^6» Dr. Mertens’ Dybt ryk. Denne Metode er en Slags Fotogravüre, dor trykkes 1) Koncentreret Jærnkloridopløsning hærder ligefrem Gelatine, saa at Opløsningen alene paa Grund af Hærdningen diffun- der er vanskeligere gennem Gelatinen and. en fortyndet Op- løsning, som. ikk© hærder den saa stærkt. 2) Nærmere i Frankfurter Zeitung af 19d.o Febr. 1J11 og Klirasch’s Jahrbuch, 1^11, S. 2^4.