Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1920
Forlag: Det Private Ingeniørfond
Sted: KØBENHAVN
Sider: 94
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
paa Rotationspresse. Man har dørfor en Kobbarcylinder i Ste-
i Knhh^^^14?®.?94 fordybet Prtag. Det. fordybede Præg
i Kobbercylinderen skafter man sig paa følgende Maade.
inri»Y> ^2« at.faa äen regelmæssigt overtrukket med Chromlim
man rotere 1 Mørkekammer paa en Drejebænk og la-
na nAra ep °ver den anbragt Chromlimbehold@r Chromlimen træde
aa ad en Bundaabnmg, idet Beholderen or bofæstet til Forsæt-
teren og bevæges med denne paa langs ad Drejebænken. Chrom-
limen lægges derfor paa i on fin Skruegang. Selv paa en stor
nvt^fvaS 1 en halv Tims et fuldstændig regel mæssigt
Overtræk, og man kan have overtrukne Valser liggende paa Lager,
-j . Overtrækket svøbes en Film, hvorpaa findes et vod
Hjælp af Raster fremstillet Diapositiv. Diapositivet belyses
gennem en Sled.se med Sollys olier elektrisk Lys under langsom
urøjnlng af Cylinderen. Efter en Forbedring af Fremgangsmaaden
skal man kunne anvende et plant Diapositiv’i Stedet"for det
døj elige,
Efter Fremkaldelse ætses svagt, orj derefter ind-
val ses Cylinderen med Farve og indstøves mod Asfalt, der der-
paa smeltes fast i Farven, og der ætses i 30 Minutter i et
svagt Jærnkloridbad. Asfalten har da lukket de fineste Huller,
saa at disse ikke ætses dybere. Saa indvalseg med et grovere
Kvantum Farve, og der indstøves paany raed Asfalt, som smeltes
1 Farven, hvorved noget grovere Huller lukker sir?, saa
at den paafølgende Ætsning ikke angriber dom o.s.v.. Før sid—
kun dø Døle af Billedet forblevne aabne, som
skal trykke de mørkeste Dele af det og derfor maa besidde de
«tørste Dybder. Dr. Mortens har konstrueret en særlig Rotati-
onspresse til Aftrykningen.
Metoden har imidlertid vist sig at være ret dyr.
3. Fladtryksmetoderne.
§ 1J7. F o t o.l i t h o g r a f i,
Man har Fotolithografi baade i Streg og som Auto-
typi ', idet der til Åutotypi bruges Raster ganske som be-
skrevet i § 1^2.
Vi kan derfor indskrænk® os til her at beskrive,
hvorledes man gaar frem, na ar Originalen er en Tegning i sorte
Linier. Ved Fotografering cleraf skaffer man si" ot Negativ.
Detce kopierer man i en almindelig Kopirammo paa Chromrrela-
tinepapir.
Detto Papir skaffer man 3ig ved at købe Papir præ-
parerec mad Gelatin© og p*øre det lysfølsomt ved at bade det
i Kaiiumbikromat eller Ammoniumbikromat.
dannede Chromgelatine har den Egenskab, at den
i ubolyst Tilstand kvælder ud i koldt Vand. o(* løsør sir* op i
lunkent Vand, medens.den bliver uopløselig ved at belyses.
Vsd. Kopieringen bliver altsaa Chromgel at inen uoplø-
selig, nvor Negativet er yonnemsigtißt, d.v.s, hvor Origina-
lens Linior findes. Med en Pensel paafører man det belyste
Papir en med Terpentinolie fortyndet fed. Farve og udvadsker
dernæst Papirot saa længe i koldt Vand, at man med en
Svamp kan vadske Farven bort fra den kvældede ubølyste Gela-
tine.^ Ved. at Farvelaget ikke er tæt, kan den ubelyste Gelatin©
süße Vand, og na ar don dorved svulmer op, kan den ikke fast-
holde Farven saaledes som den ubelyste Gelatine. Efter Bort-
vadskningen af Farvon, hvorved selv© Chromgölatlnen ikke bort-
1) Ångaaende en forholdsvis ny Metode med Anvendelse af
en meget fint kornet Sten og et Halvtonenegativ, se Krüger:
Dio Illustrationsverfahron, 1914, S. 223.
90