Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
§ 1^9• Zinktryk. Som omtalt i Slutningen af § 145 har Zink lignende Egenskaber som den lithografiske Sten om encl i ringer© Grad. Man kan derfor f.Eks. overføre en Tegning i litografisk Tusk paa en Zinkplacle og gaa frem omtrent som ved Overtryk^-). Denne Fremgangsmaade henhøre? jo dog ikke under de .fotomekaniske Me- toder. Det gør derimod. Zinktryk, naar det anvendes til Gengi- velse af Tegninger, som haves paa Kalkerpapir eller -lærred, idet man ved. at belyse sn paa en Zinkplade udbredt lysfølsom Chromforbindelse igennem Kalken, faar Chromforbindelsen gjort uopløselig udenfor Tegningens Linier, medens den er opløselig under disse. Naar man efter Belysningen fremkalder Billedet, kommer don rene Zink frem, hvor den ubelyste Chromforbindelse er fjernet, saa at Tegningen staar meet Zinkens hvide Farve paa en Baggrund, der har Chromforblndelsens Farve. Derefter Manri- ves" Pladen med Sværte, hvorved man faar Tegningen til at staa sort, idet Sværten hæfter til den rene Zink. Med et Syrebad fjernes den sidste Dc^l af Chromforbindelsen. Tegningen staar nu sort paa den hvide Zink, og Pladen kan nu aftrykkes paa li- thografisk Hurtigpresse, idet Zinken, hvor den fugtes, ikke tager imod Sværten1 2 3). Zinktryk har den Fordel fremfor lithografisk Tryk, at Zinkpladen er langt billigere, at den tager langt mindre Plads op, at den vejer langt mindre, og at Zinken tilsidst kan smeltes. For at faa Kalken til at ligge tæt an imod Zinkpladen bruges den pneumatiske Kopiramme. Denne bestaar af ©n Ramme med en Glasplade, hvorpaa man udbreder Kal- ken med Tegningen opad, derpaa Zinkpiaden med den lysfølsomme Hinde nedad og saa et Stk. Gummitøj med Gummikanter, hvorimod der spændes Tryklister. Ad en Tud suges dernæst med en Haand- pumpe eller transmissionsdreven Pumpe, bedre en Vandstraale- pumpe eller endnu bedre en elektrisk dreven Vacuum-Pumpe Luften ud fra Rummet mellem Glas og Gummitøj. idet man med et Manome- ter kontrollerer det opnaaede Vacuum (eventuelt saaledes at Pumpen automatisk gaar i Gang igen, naar Vacuumet falder under on vis Størrelse). Man faar derved Gummitøjet til med et vold- somt elastisk Tryk at lægge Kalken teet op imod Zinkpi aden3). § 160. Zinkrotationstryk og Offset- tryk. En væsentlig Forbedring af Zinktrykket ør Zinkrota- tionstrykket, som man faar vod. at bøje en Zink-Trykplade om en Cylinder og trykke paa Papir, der støttes imod, en anden Cylin- der, idet Zinkcylinderen afvekslende maa fugtes og sværtes. Da begge Cylindre roterer kontinuerligt, bliver Produktionen mere and dobbelt saa stor som paa lithografisk Hurtigpresse. Den største Betydning har Zinkrotationstrykket imid- lertid faaet vod det saakaldte Offsettryk (af det engelske to set off = at afsætte). Man trykker herved ikke direkte med den zinkbeklædte Cylinder, der afvekslende maa fugtes og sværtos, men dsnne afgiver først et Aftryk (’’afsætter" sin Sværte) paa on med on Gummidug beklædt Cylinder, og'denne afgiver Aftryk videre til Papiret. Man bliver derved i Stand til at trykke paa nobret og paa haardt Papir, som man vanskelig kan trykke 1) Ætsningen sker öfter Krügers Bog S. 237 med et Galæbleafkog, Salpeter- og Fosforsyre. 2) Efter Ingeniør, cand.polyt. K. V. Kochs Artikel i “Politi- kens” Teknisk Tidende d. 20de Oktbr. 1912. 3) Efter Blecher: Die Verwendung des Zinks für den lithographi- schen ^Druck, 19'J^5 S« 20. 92