Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
godt paa direkte fra Zinkpladecylinderen, og det selv om dot drejer sig om Autotypie? eller de fineste Gravurer1 2 3). § 161. Lystryk^. Man tager af Originalen et omvendt Negativ og bely^- ser derigennem en chromgelatineret Spejlglasplade. Ved at ud~ vadske i koldt Vand, hvorved, den Del af ChromsalVH, der ikke er bleven paavirket af Lyset, bortvadskes, mister Chromgelati- nen sin Lysfølsomhed, hvorpaa man toner. Ved. nu at fugte med gr Opløsning af Glycerin, Vand og Kogsalt i en Timestid kvælde? de ubelyste Partier op, saa at man faar Golatinehinden i et svagt Relief, der paa de belyste Steder (d.v.s. de fordybede) tager imod Farve, medens de mest opkvæl dede Dele skyer Farv©, og Farveladets Tykkelse kommer til at svare til Belysningsgra- den. Dér, hvor Chromgelatinehinden er stærkest belyst - og derfor stærkest ’’garvet1’ - bliver Farvelaget tykkest. For at faa en smuk Aftoning bruges to Farveværker efter hinanden, af hvilke det ene, der har Lædsrvalser, farvel* de mest garvede Partier, medens det andet, der har elastiske Limvalser, forsyner de lysere Partier med. Farve. Man bruger at fugte med Glycerin og Vand i Stedet for ned Vand alene, da man, hvis man fugter med Vand alene, maa fugte mellem hvert Aftryk, møn ellers langt sjældnere. Spejlglaspladen maa særlig præpareres for at fan. Chromgelatinehinden til at hæft©3). Haandpresser til Lystryk er omtrent som til litho- grafisk Tryk, men Riveren maa udøve et langt mindre Tryk. Man har ogsaa Haandpresser med Valse i Stedet for River og Hurtig- presser. I Middeltal faas kun c. 5^0 Aftryk om Dagen, og en Plade giver sjældent mere end 1000 erode Aftryk. Lystryk ©r smukkere end Autotypier, men Lystrykpla- de i* kan ikke aftrykkes Side om Side med Sats, og Autotypier er véd. større Oplag billigere og hurtigere at fremstille. 1) Nærmer© om Metoden i Krügers Bog, S. 238. Metoden er her 1 Landet indført i Aktieselskabet Hagen & Sievertsens Æske- fabrik og Stentrykkeri i Odense. 2) Ogsa.a kaldet: Hel iografi eller H e li o t y p i eller Fototy pi. Nærmere om Lystryk i Krügers Bog, S. 2 5O • 3) S© f.Eks. Krügers Bog, S. 2^1. 93