Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

c. Uld. 1. Pattedyrs Haar i Almindelighed. Forskellige Pattedyrs Haar, Fa aren]d undtaget. §17 . Indledning. Inden vi gaar over til at omtale Faarets Hud, skal vi her give nogle Oplysninger om Pattedyrs Haar i Almindelighed og for enkelte Dyrearters Vedkommende. Haar bøstaar yderst af Over- huden, der danner Sk&l dernæst af Hornlagot> der er byggot op af Fibre, og inderst af Msrven. Marven kan helt mangle eller vær© til Stede hist og her* som Marvøer. Et Haar skyder frem af en Iudkrængning i Lædorhudon: H a a r s æ k k e n , og i denno aabner der sig oftest Fedtkirtlcr. Overfladen ar glat, naar Skællene ligger fladt ved Sidon af hinanden, men ujævn, naar de ligger tagstensagtigt hen ovor hinanden, og i et Længdesnit vi- ser Haarst sig da savtakket i brygge Sidør. At Hornlaget bestaar af Fibre, kan man se, ved at dot paa Brudsteder kan viso sig op- trevlet pensel agtigt. Homlaget giver Haarr?t Styrke og Strække- lighod, medens Skællene kan give Glsnd.s og Modstandsevne. Man skælner imellom U 1 d h a ä r , Dækhaar, Børster og P i g g 9 . U 1 d h a a r eller Grun d- h a a r eller D u n h a a r er fino, bløde og mer ©Iler min- dre krusede. D æ k h a a rene er i Reglen tykkere, stivere og mørkere øg endvidere længere. Man har altsaa alle Overgange fra cle fineste Dunhaar i forskellige Dyrs Vinterpels til Pind- svinets Pigge. 4 18. M o n n e s k t s H a ?? r. At et Msnneskehaar har tagsten S I 8/g to Skæl kan man overbevis© sig om vod at lægge det i den venstre, flade Haand og sætte det i en rullende Bevægelse frem og tilbage ved at føre højre HaanclG Pegefinger frem og tilbage paatværs af dets Længde, idet det derved vil flytte sig i sin Længderetning med Rodenden forrest, fordi Skællenes Kanter vendor imod Haarets Spids. 2) Msnnosk-^ha^r bruges most til Parykker. 5 19- H s s t $ h a a r. Den vigtigste Anvendelse or til Krølha a t*. De dortil bestemte kortere Haar snoes sammen til Strikker ved at anbringe den ene Ende paa en roterende Krog og holde igeii i den anäeri, og sno saa stærkt at HaarbuncLtet, naar Snoningen er bleven stærk, slaar Kink^r. Naar det da mod. cLisss paa kogGS i v?na9 boholder det Krusor ved Opplukning. Ogsaa halvlange Ko- haar bruges til Krølha ar. §2 0. K a m e 1 h a a r. Disso bruges navnlig til Drivremme. §2 1,. G e d e h a i r. Medens don almindelige Geds Haar kun har ring® An- vonclølse, spill A n s* o p s- & s n fpo. jlII 1 oas isn, dsi* giveir cIa slukke,, silkoa^tig^? Mobal rstoff Gi’ ~ ot Slags Kamgarns- stoff®T (Om disso sonore) —, or K a s h m i r g g d ø n Thibets Bjerge, hvis Uld river Kashmirshawlsr, større Rolle. 22 F« Müller: Lehrbuch dér Menschenhaar-PräparatIon» PrB’ktlsehe Anleitung für Friseure und Perückenmacher, 2te Aufl-., 1907.