Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ 22. I- a m a uld. Denne faas især af de to sydamerikanske Lamaer A 1 p a k o e n og V i c u n n a e n. §23. Forskellige andre H a a r. . Hap©— og K^ninhn.8r samt Lamniciil cl bpugos til Filt- hatte, Lammeuld til d? billigere.. Svinohft^r brur/os m*st til Børster. 2. Fa aren 1 cl. § 24. F a a v i g t i o v o r U 1 d. Langt den overvejende som hol dos i haJvvild Til Men cle Faar, som nu haves har udviklet sig og PI 9 imod Kuld 0 v e af Fahret. Uld- og Dæk- do, hvor Faareavl spiller en stor Rolle, har udviklet sig til .særligs Racer dels paa. Grund vf Klima og Piajo - rigslig og jævn Ernæring og delvis B-kvtt«j4 imod Kulde - dels ved Krydsning. V«d Krydsningen har man enten hovedsagelig søgt at tilvojøbringe Kødfaar eller- Fn.ar, hvor U1 clvinding^n var Hovedsagen Som Modsætninger, hvad. Uld-^n nos det spansk© Faar, M e g e 1 s k e .1 a n g h a a r Leicester Faaret, idet det første kun har Uldhaar kun tekhaar. Paa PI. 2 vis-er Fig. 1, 2 og 3 <• - -- Bilede af -->t Haar af henholdsvis Mennotaaret, et almindeligt Lindfnnr ot” et Lsicester-Faar. Merinofaaret hnr s«aledes tyndt SlmmsS?g Äe H^r, hvis Skæl hver især naar helt eller naivt) rundt om Haaret, og hvis Rande griber tngsteMW®*igt over hinanden, iftat Haarets Spids i Fig. 1 vender opad. len^ er altsafi stukne indeni hinanden som et Bundt Kræmmerhuse Dot almindelige I.-andfaars Uldh-ar, som ses i Fi*. 2, adskiller sig f^a Merinofaarets ved atvære afvekslende ki_use . og temmelig udrettet, men er i øvrigt hos ret forskelligt. Pan. Dækhaar skal a©r oit rundt om Haarot, og diss© liggox** med Enderne imod hinanden i Stod 1 og 2. Hvor Skællene ligger s krn Pelsen fs’a- stærk Glans. I Fig» 4 se • - - - ” ri naturlig StøY’Pøl so* OS sos Haar næsten ikke or kruset. De enkelte Haars Tykkelse varierer i Reglen fra Fa ar, Mængde Ul ä f tvis t?> nd, i Lan , k«n særlig næv- y i n o f s a r e t , og de s d o K ø d. f a a r Eks. si cis te at mikroskopisk na.a ofte i Fig. Dækhaar 1~3 af bi Ideel, s H Lei cesterfaar®t, do forskellige Faar O Hl q Skæl til o. t som det ses i Fig. 3, t for tegstensagtigt som diedes, or? Fo.srøt kun har ds i Fig. 1.5-40 ii. De>n største MængSe Uld kommer fr- Australien ol <?"fra Artjantina, alts^ oversøisk. Den oversøiske ^’°ls p’pov r'PA ga.3.t v pos Uld hidrørend.© fra Fa/?.r, äor . og engelske Bukke. fpom 0v»?pfl3-äon, bli — Fedt fra d©1 Fedtkirtler, der som et beskytter Haar- U 1 cl s v cl e n , dels af sæbe- ’ ■ Støv, Uld or dois M ■? ri n o u 1 d b r o d u 1 d , ä.e. kryds^vle Krydsning imellem Verinofaor Tndon Fa-,}rs Haar træder overtrukket mod ©t Lag i__- aabner sig ,9^ li. Dot to skyl d ver det foran omtalt i Haarsækkan. Fe F e a t, cl er k a 1 de s • d-^ls af ubundet Fedt af Kali og Fedt. I Fedtet sætter si s Ic^.n Fedtet irtcd uilnøron^v >- r on smaa Burrer udgør© amt i oversøisk Ula oite on sio. ut,./- »l- U1dfedtet, og i 60 % frenvoksenäe Haar dommer i Berøring andon, bring®)? Uldsvodon d.er« til at klæb® s -5lv undartids® flere Haar følges °ß ikke vokser fr^_- danner hos Morinofnaret hnarene ønnkeldU hver ser ud som et grovt Haar men i vhe-UoU,- indtil 30 40 fin© Hair. Strengene oranor sig itv..,. 1 ? r (Haartotter). S t