Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ 2$. Fi 1te lighed. Karteuld og K a m u 1 d. Strækker man et for Fedt befriet, kruset Haar og igen slipper det, viser det sig at være elastisk, idet det gaar til- bage i sin gamle, krusede Form. Denne Egenskab i Forbindelse med, at Uld krymper sig, naar den udsættes for Varme og Fugtighed, forøger Filteligheden. Ved Filte] i g h e d forstaar man den Egenskab ved Haar og Plantetaver, at de kan danne et fast, sammenhængende Lag, naar de paavirkes af et med forskydende Bevægelse forbundet Tryk, navnlig naar dor er nogen Varme og Fugtighed tilstede til at blødgøre Haarans eller Taverne. Filtningen, der senere skal omtales, og som or en karakteristisk Proces vod Klæde fabrikatio- nen, udføres mod det vævsdo og vacLskode Klæd? og kaldes Valk- n i n g. Ved at udøve Forskydning og Tryk paa det fugtige Klæde, nemlig Sammenklemning paa tværs og Stukning paa langs, kryber dette stærkt ind, idet Haarenderne især- glider mere og mere ind mellem hinanden, naar Haarene har tagstensi agte Skæ3. og er stærkt krusede. De fra Overfladen fremspringende Haarender danner der- ved en L u , der skjuler Vævningen, ä.v.s. For-løbet af Keäe- og Islættraade. Luen bliver ruet, d.v.s, de 9nk?lte Haar faar Strøg i samme Retning, og overskaaret, d.v.s. de enkelte Haar bliver klippet ligs lange af. ilte] i g h e d e n i P a F m d. P k 1 a b e a e a F n P t T s i i 1 9 Klædes r f a b r i o n og F H e s t e 1 t i i a n o k k kon b i n n n under si er £ g r u- t r , i k a t i o g i d © Filthattefabr af F i I t s a a- U n- s Filt e ion T a g f i 1 t S 1 i- at danne Lu, Forskel fra K s V F a 1 r t 1 o u a i i k i n d e d. 9 cl o p p a a. Dot or imidlertid ikk? al Slags men navnlig dsn saakalcLt* u 1 d o i 1 a a r t Uld ni 1 +- K Uld, der egnor sig arte uld, til til i 1 t n grovers kruset Uld' k o e r i e o r 1 r Q . V . n g e n , m. m Uld r u n J r K T s ø m 1 a d m o k a i g valk f a a r I u , Hertil h hvis H a. a er 10 cm kko sjældent anvendes e s t g K k 1 r e i a n J s r u n Uld, de og k ør, som o m a 1 o 1 r k t der end til og lidet d g ? om 1 sangere 1 d~ e e r f o r d. n r a t e u o g cl e r s t t e r cl r n til ort H a a t U 1 d . d e ‘s f 1 t n il G t h alle or 1 cl . At det befordrer o r n F s K h t er tagstenslagte og Haarene derfor er b o n f o r o a o t k O o t i 1 t n i r u s e t p e n s k a r L u m Ö u r n Form s a K a a t i n- Uldhaar og især Mørinould udmærket for K a Fil teligheden, naar Haarenes Skæ ærkt krusede er foran omtalt, og til Stoffør, som skal havo Lu. K a m u 1 cl bruges mest til glatte Varer, Kamg a r nsstof fer, s a a s o m J a. - bitstoffa r” (mest til Herrer), Sjaler m. m.. K a m. u 1 d e n m a a ikke v r $ for kort,- ni i n ä s t ? a 10 cm, og den m a a v æ r o stærk. Heldigt er det o g s a a , n a^a r den e r svagt kruset e 1 1 o r n e -1 t g i , men det $r ikke ubetinget nødvendigt. M © r s 3 n d ? lang K a m u J fl ö r vanskelig at be a r b e J- de, o k til fint Kamgarn bruges J ’ der .k 'u n er 8 X 12 cm lang, a a r el lers let ved dens Kæmning arrives unyttige eller s k a d e 1 i C, 3 , ° b u n ! r \ Hepaf følger* at Dækha,’?.!’ boclst kan brugos til Kaingarn, ® jo er glatte og ikke vel ?gner sig til at give an filtet Lu. 1.0