Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Modens Brugen af fint sort næsten er forsvundet, har Kam- garnsstofferne stadig til. Crossbred kan foruden til klædeagtige Stoffer ogsaa bruges til Kamgarnsstoffer, ~ dog kun til de noget grovere. Blødhed skattes meget ved Kamu]d. Grænsen mellem Karteuld og Kanuld or ikke skarp. Naar Klæde er mønstervævet, og rwn overskører clet saa stærkt, at Luen næsten er borte, ses Mønst si’Sst og Vævningsn, men mn kan straks overbevise sig om, ?.t det dog ikke er et Kamgarnsstof, thi äols ser man pan. Vrangen Luen skjul© Møn- stret og de enkelte Traado, leis føler Stoffet sig paa Retten ikke saa,ledes glat som Kargarnss'tof f or, men msn kan tværtimod, føle al12 do ovsrskaarne II aaronder (Haarstabbo) stikke. Medens Karteuld har sit Navn af, at Kartningen er en af de vigtigste Processer, som denne Uld underkastes, har Kam- uld sit Navn fra at Kærminge»,- som netop sigter til at udjævne forhasndenvarende Kruser og samtidig skill o kort? Haar fra, for denne Ulds Vedkommende er en af de vigtigst? Processer, men der gaar i øvrigt altid an Kartning forud for Kæmningen. Imellem disso to Uldsorters Fabrikation staar Fabri- kationen af Uld af Middel længde og Midäol-Egenskaber til H a 1 v k a m g a r n , d.e. almindeligt S t r i k- k s g a r n , nsmlig Uld der kartes, som Rogel uden at den ved Kæmning er befrist for korte Haar, men som dog behandles væsent- lig anderledes end Karteuld. §26. Da n m arks og Islands Faareavl. Dot almincl^lIrs Landfan.r or nu omtrent forsvundet her i Landet. Dets Uld blev mest brugt til Spinding i Hjemmene, da Ulden var grov og strid og indeholdt baaäa Dsskhaar og Uldhaar. Af Garnet vævodes Vadmol - et Slags grovt Klæcle - til Landbe- folkningen. Sener? indførtes hor mange ©ngelsko Kødfaar, f.Eks. LeiCGsterfaaret, og Landfaaret krydsedes mod disse. Paa Island er Faareavlen som bekendt af stor Betyd- ning . §27. Uldens Kvalitet, Faareklipning. Ulden er meget forskellig efter Race, Køn, Alder og Sundhedstilstand, ligesom ogsaa den Røgt, der er bleven Dyret til Del, i høj Grad øver sin Indvirkning paa den. Desuden varierer Ulden for de enkelt-? Dyrs Vedkommende ©ft ?r dens Plads paa Kroppen. Bedst or Uldsn paa Skuldrene, nog^t ringere pas. Ry~- gen, daarli^sre naa Bugen og slettest paa Bensne. En vidtdreven Udvikling af Mælkeprodukt ionen er skadelir saa vel for Uldpro- duktion son for Uldkvalitet. Derimod kan man ved passende Krydsninger af Racer erholde Kødfaar med særdeles god Uld.. Den bedste Uld klippes af levenet© Dyr. Klipningen fo~ regaar sædvanlig to Gan^e aarli'g. Hertillands klrppes i Maj (ved Pintse) og ved Mikkelsdag d. 2?de Septbr., hvorved man opnaar, at Ulden knn gro noget ud igen, inden Vejret bliver for raat og sludfulclt. TcTk.1 inninger aarlig River mere Uld enä én, men U1-. don bliver naturligvis meget korter*. Sædvanlig er Faarens biev- ne vadskode forinden Klipningen (om denne Vadskning - Rygvadsk- nirß _ se § 32), og Uld, der klippos ved Pintse, kaldes da L 0/a d u .1 d /og denne Uld, som er groet om Vinteren, er bedre ®nd S o rn m o r ü 1 d e n , som klippes ved Mikkelsdagen. Laaduldøn er saaledss baade længers, stærkere og valker bedre en3 Sommer-ulden. Den danske Laaduld, som er grov men stærk.og holdbar, og af on Kvalitet, der ligner Crossbred, blev i Tiden før Verdenskrigen for ?n vosontli.^ Dol brugt til (dansk og hol- landsk) Soldaterklæde, hvortil d^n udmærket egner sig, medens SonmeruldenT so" or løsere og lettere, for on stor Del blev brugt til Trikotage. __ , , , Uld af selvdøde Faar kan være meget slet, usund^ar s-rbejde mod. or v? nskol ir fit farv©, mon d.©n gaai* naturligvis ind imellem U1 ri af slagtede Dyr. 11