Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Man maa nøje paas?, at Klipningen af levende Dyr fo- retages i rett? Tid; forsømmes denne, gaar den gamle Uld løs uden at falde af, og den filter sig da saadan med den nye, at man vanskeligt ksr. ?aa den skilt ad (Dobbeltvokset Uld). Til Klipningen «nv^ndos onten den paa PI. 2 Fig. 5 viste ældre Fa^.ros?ks siler en, clor lianer d? hos^ Frisører al- mindelige Haarklippemaskiner to taforiaMe Skær. I Stedet for at drive cl?n sidste Sort for HanncLen k^n cisn drives meka- nisk f.Eks. n.’-?d on ol ektrl sk dreven Transmission. Dette bruges dog næppe herhjemme til Faarekl ipning, men oversøisk. Klipningen maa ske Jævnt og omhyggeligt og ucLen at saare Dyret. Tidligere har der i saa Henseende været vist stor Ligegyldig- hed;, men riet gaar bedre nu mød bedre Sakse. Hvor Dyret saares, voldes der det naturligvis Snort«?, foruä^n at der saa groor grove Haar paa Arr-?t. Hvor nrn klipper for 3ybt, faar man donne Gang længero Uld ond de anclr-? Steder og: ne°ste Gang kortere. I Reglen kJipnes Fnar-np liggende? paa Jordon mod Bo- nen? s a ramintran "in-?. Døt er clog renligere og bekvemmere at lægge et Faar paa ot lortil lavet Bord, især naar der skal klippes et stort Antal . I de Lande, hvor Faarene væsentlig holdes for- Uldens Skyld, klipper man Ulden af Faaret, saa2ed.es at man, pag. de løs Stykker frs Benene, Halen, Panden og Kinderne nær, faar den af- klippSKle P^ls til ??.t som et sammenhængende Hele. Man kan da rulle hel o Pelsen saiwn mnd Køds!don udad og snøre Rullen med So>T.lg?.i?n, før mn stopper d<?n i ° ri Se?k. Inderst i Rul Ion man do nævnte løse Del o eller pakker dem i Sække for sig Her i Landet, hvor Hovedvægten er lagt paa Kødproduktion, er Pelsene for løst sammenhængende, til at den nævnte Metode kan bruges, idet man ikke vi ld3 kunne rul I o Polsene op igen. Man bruger da bedst ?.t vedska Fa-aren« før Klipningen - se § 3^ ~ or at sortere Ulden noget straks ved Klipningen, saa at don mindr® go5o Uld fra Bonono og paa Bugen samt al den snavsede og ur ine r? de Uld sanies for* sig ligesom den Uld, der ?r til- smuds^t nf Farvenp?rker: hvorved Partiet vinler i Udseende. Vi- dor-.? Sortering ni a a da ske sås godt det lader sig g^re ved Ud- tagning af Sækkone. Efter Klipningen maa Faarene vogtes mod Forkøl el so. §28. Uld e n s V æ r 3. i. Donne betInges af ?n Rt^kko Forhol'). D?t vigtigst© sr Uldens F i n h e '1. F i n h o cl o n af UlcWn, d.v.s. Tykkelsen af U1 d-. haarene - se S. I. f. . - kan naturligvis findes nøjagtig under Mikroskopet, men ved Indkøb af Partier kan man sammenlign Finheden ved at Uldha?r udstrakt paa et Stykke sort Fløj] eller sit sorte Fr?kkeo?rin* or: fjerne Fløjlet eller Ærmet for at bedømme, hvilket Ulähn-tr der først bliver usynligt, oll^r slet of? ret sKmne siæ til Finheden. Hvad U1 -V^ds L æ n r d ? anga?r, bør den til val Kede Saj^op ikke- grrn? vrrr^ noro <?n 3. 10 cn, on* jo .finor? don ©r, dss kort-OPo bøp do?i v^T’-s. Er u.9ii fin© Uld noril ig fox1 Ictng, pivss lét itu i Kurtemaskinsrno, or det ofte, saa at der afrives er □.’cr-uræli?: Stump. Jo finsro Ulden er, des kortere kan den og- c?..a taaJe Pt være" uden utilbørlig at svskko dot fine Garn. ‘ Længden mal as n.M udstrakte Krusor. Jo finer^ U1 Æen er, ae<> flere Kruser findes ler paa Centi?ietr?n. U’i dens Styr k o bed^nm.es i Praksis ved. at over- r j v>^ pYi Tot. - , , S h r r? k k e 1 1 g h e d er on god Egenskab hos. Ul'i/'ifj, io.ot dor ctorvscl for st "8. s Evnen til at l’icls si§ suP<-kko bctydoli^t, efter et Haarot cr udrettet, og Brud sker. Ved Uldens E 1 a s t i c i t o t forstaar man dan F/-cplT-'if't9 livoivnso?, ■■'j.'/yi Udpotnin^ Rpusof n^dr 5.CP si lpposv E7'-•.sticibC't b'vr Ulä^n h£v?, :lo^ h ?1 st ikko i -iltfor