Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
høj Grad. Elasticiteten bedømfees ved at kramme eller udstrække en Tot og igen slippe den. Med Elasticiteten, som forøger Fil- t©lligheden, hænger Evnen ti] at krympe sir? i Varme og Fugtighed salmen ' Krympo evnen ?r derfor nødvendig for UJd til Klæde, hvortil derimod, slat) d.^. uelastisk Uld ikke kan bruges. R o g e 1 m æ s s i n* h o d mod Hensyn til T y k- k g 1 s s og Krus a t h e d er ønskelig; Uregelmæssighed skyldes ofte daarlig Ernæring eller Sygdom. Om Tykkelsen er Op- lysninger givet i § 24. Uregelmæssig Krusothed. eller endog hist og her Mangel paa Kruser formindsker Uldens Værdi. Af Uldén er r©jt-?1 mæssigt og ensortet samlet i Streng? og Stablsr lettor Kartning or Kæmning. * Naturligvis spiller Uldsns F a r ve, Glans og Blødhed (Bøj rJ ,i rheef) ?n RoIIa, idat f.Eks. Uldhaar, der er let bøjelige, egner sig til fino Tøjor. Farven or jo i Reglen hvid, men man har sorte og brune Faar. Uldsveden gør Ulden gullig, og den smudskocle Uld er na- turligvis mer eller mindre mørk. Det er heldigt, at Fanrenes Pols -or tæt, idet St#v og Smuds d? ikke sa-s let trænger ind deri. Uheldigt er det, naar d?r i Pelsen af Uldha^r findes enkelte Dækhasr, navnlig stive Stikk^hn.ar, som ikke tager Imod F^rv?. Naar ot Parti Uld skal vurderes V93 Køb, msa Hensyn tages til de hsr nævnte Eg^nskøbsr, idet Prøver udtages paa forskellige Steder af Partiet. Naturligvis spiller desuden Ul- dens Renhed derved, en betydelig Rolla. § 2 9. Uld sortering og U .1 d h a n d o 1 . Naa.r U'l døn modtages i Væverier ell^r U1 dvadskeanstal - terne? som s^mMonrullPol sø, ksn d?n sort-^pes, C'fter at har rul19t Polsøn*? ot>? idet man f'.Eks. k^n slsi% den bedste Uld af ot- FaT.r sarø»n fi'?3 d~n næstbo^sts4 o.f -'t ancl?t. Den st^rsto MængSs Uld, n^lig d.on oversøiske kommer hertil hydraulisk sapimonpr-sssot i Baller1 msl Hossion om og un- dortiäon Jærnbaand. Da Ulden er ualmindelig hygroskopisk, spiller Fugtig- hedsinlhollet ved Salget en stor Roll?. Dot vi] i § blive oplyst, hvorloäes Fugtig- hedsbestemmelsen, Kondi til onor in? en, uclf^r^s. § 30. D a n m * r k s U 1 5. forb r u g og V e r d o n s~ produktionen. Her i Landet brugtes før Vordonskrigon omtrent lige neget dansk Uld 05 indført (mest oversøisk) UM. 3. UI dv’risknine; og Ul at^rrinr?. §31. 0 v o r s i g t over U .1 d v a cl s k n i. n g. Uldon kan dols vådskes paa Faaret lige f^r Klipningen og Vadsknin^en kaldes da Faar^vadsk, Rygva5.sk ell or P e 1 s v *i a s k , ell-ar eftor Klipningen, og Vadsk- ningsn kaldos da F s, b r i k s v <? cl s k 9 ms.n ka.n kom- biner o bep^Te Vaclskninger. Naturligvis køn msn vaclske Ulden grun- (4 i p* op« vs o p f] @ v? Æip ]< J l/DT? O t 9- f F?.3.]?9t , O Bfl TRO d Oli S il 011 S 3 *3.3 Of derpasj da Mani s'iSste’ Til fæl a? man Hensyn til Faaret, ved at c^r ikFe anvendes VacLskevo,n^, dor or for vornit fcæ_ - ret, eller som indeholder saa stærk Luel, at Fuarot vilcls lido depvGd, ligesom neturl i g vi s ms? paas©, at Frierst ikke kvs- løs ved Drukning olier ved st sluge for stærk Lud. Fabriks- vådsken kan* dopfor g<^r?s so.s >3run ligt ? Rygv&clskon u.< ov?rf 1 pd-if7 ^iQclons oEivGnclt. Fsibpikopno, dor 10.0cl"t3-bldon, ikke kan nøjes mTdon Rygvadsk, don har’faaet, men maa fabriks- vadske. hvis Ul dos ikko or ti 1 strPkl'^3 ir f n.briksv^dskot før Modtagelsen. Naar der i dot hsl~; t^cot son rygv"dskos 13