Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

. .. ... > nss grundigt. F^briksvadskningen beetanr i flere Processer, nemlig først en U 3 b 1 ø d n i n g af Ulden i en Lud, saa on Skylning i rent Vand og dernæst en Tørring, der atter bestaar af en m e k a n i s k T ø rr i n g ef- terfulgt af en T ø r r i n g ved Anvendelse af Varme. § 34. Udblød n i 11 g og Sk y 1 n i n g. U d b 1 0 d r ingen skul do man nærmest tro maattø gas, ud pas. Anvendelsen af saadsnne Alkaliør, dor kan forsæbe det ubundne- Fedt. Stærke Alkalier skader imidlertid Ulden, kaustisk Kali og Natron løser endog Ulden op og veel Kogning hurtigt. Dor maa derfor anvendes svag© Alkaliar, mon i Praksis anvendes saa svage Alkalier, at der egentlig slet ikke sker nogen egentlig Forsæbning, men derimod kun dannes en Emulsion af Fodt stoffet, foruden at posterende Kalisæber løses op. Der anvendes ©n T?mperatur af 50 a 6 5° C. Tidligere anvendtes som svsg alkalisk Lud mest for- tyndet, r a a ä cl o n Urin - virksom ved. sit Indhold af Ammoniumkarbonat - eller saedan Urin blnndet med en Opløsning af Soda fremstillet efter Ammoniakmetoden, den saakaldte A m- m o n i a k s o d a . Nu har man vel i alt Fal cl i stvrre Fa- brikker mange Steder opgivet Urinens Anvendelse. Sæbe maa man være forsigtig med at anvende under Hensyn til den senere Farvning. Vod. Anvendelsen af sas svag Lud, som der i Reglen bruges, sker* der egentlig foruden Opløsning af fra Rygvadsken rasterend© Kalisæber som nævnt kun en Emulsion, idet Fedtot løsner sig fint fordelt paa Grund af Anmoniaksodaens Evne til at emulgere det. Emulsionen foregaar lottere, naar en Del Sved allerede har opløst si^, idet Opløsningen virker emulgerende ligesom Ammoniaksodaen. Derfor skrider Processen til en Begyn- delse kun langsomt frem, og den i den første halve Time be- handlede Uld. maa derfor senero behandles om igen. Opblødningen kan ligefrem ske ved at sænke Ulden, der or* lagt i en Kurv af Met al traadsvæv, noel i en Behol der med Luden, men beclrs er det at bevæge Uldsn gennem Luden, og Skyl- ningen kan dernæst ske 1 en Uldvadskom^skine, - ot langagtigt Kar, hvori Ulden bevæges imod en Vandstrøm. Men ved' store Uld- mængder, som de navnlig kommer til Anvendelse i Kamgarnsspin- derierne,. er det at foretrække at foretage Opblødning og Skyl- ning i et af flere Kar bestaaende stort Maskineri, som er saa- led.es indrettet, at Ulden ef terhaanden. bevæges igennem alle Kar, idet den opbl0d.es i det siler de første og skylles i det sidste. Man kommer derved til den Art af store U 1 d v a d- skemaskiner, som gaar under Navn af L e v i a- t h a n ni a skiner, idet det hebraiske Ord Leviathan betyder ot glubende Vanddyr (mulig en Krokodille). Der er nem- lig Tale om Brugen af meget store Vandmængder, og Klædefabrik-ar ligger derfor almindelig ved Floder og Aa-?r. Leviathanmaskinerno maa indeholde Indretninger, der kan dykko Uld ned i Ludon, River, der bevæger Ulden gennem Karrene, og Udhævere, der løft-?r Ulden ud af at Kar og op paa et Transportbaand, som bringer den til ä-?t næste eller aflæg- ger den, for at den kan blive bragt til Tørring. Skylningen af Ulden skal ske i koldt Vand, d.v.s. Vand under 18° C. Saa vil nemlig de i don varme Lud opsvulmede Haar trække sig pludselig sammen, og derveä Fedt, som endnu sidder derpaa, pludselig stivne og springe af som Skæl. Vanskeligheden vod at skaffe tilstrækkelig koldt Skyllevand. har maaske medvirket til, at oversøisk Uld længe kun kom uren hertil. Nu kommer den undertiden vadsket hertil, da aan ellers har s.t betal? Fra^t af den store Mængde Smuds. Burrerne, som er nævnt i § 24, løsner sig ikke saa- ledes som Smudset, naar Fedtet fjernes ved Vadskningen. Man har, som vi seners skal so ~ so § ^6 - on særlig Rensning, den 15