Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

saakaldte Karbon!sering blandt andet til Fjernelse af Burrer, ligesom man har særlige Wolfer dertil. 1 store Ulclsp Inder! ers Fabriks-Vadskerier vinder man Uld.fod.tet af ValskelucLen, da det kan bruges til Smøremidler og Udvinding af det rene Uldfedt, det saakaldte L a n o 1 in, som er en lysegul, salveagtig Masse, der kan danne Grundlaget for Fremstilling; af Salver, Pomeder m.m. Udvinding: af Uldfedtet b-?tal@r sig bedst, naar Anlæg- get ør saa stort, at Fabriksv.adsk^n kan være i stadig Gang, men dette kan kun naas i store Spinderier. Der or derfor opstaaet særligo U 1 d v a d s k e a n s t a .1 t e r , specielt »anlagt med den nævnte Udvinding af Uldfedt for øje. I Stedet for at renss Ulden vod Vadskning har man søgt at gøre dot ved at opløse Fedtet nød Svovlkul stof, Nafta (Æter) etc. Disse Stoffer er dog dyre at bruge, og har v«l derfor kun vundet Indian? for at vin3o særlig rant Lanolin i medicinsk øjemed eller til de fineste Sssber, idet Opløsningsmidl^t fjer- nes ved Destillation. §35. Tørring. Oprindelig tørrede man den vadskede Uld i Solen, men cl g is or jo usikkopt og ikks -jgnst for større Dpi ft. I Industrien falder Tørring da i Keglan i to Processer, Tørring ved mekaniske Midler Tørping ved hunstig Varn®. Af hygroskopisk© Tav.^r kfin man ikke'udpresse det hygroskopiske bundne Vand selv ved Mil- lioner af Kilogram Trykkog don sidste Del af dot øvriga Vand vilde kræve for stort mekanisk Tryk, hvorfor man tørrer færdig til lufttør Tilstand, ved. Anvendelse af kunstig Varme. Men dot vilde ofte være for dyrt at udføre hele Tørringen ved. kunstig Varme. Man tørrer derfor Ulden veä mekaniske Midler til fugtig Tilstand op videre ved kunstig Varias. . Don mekaniske Tørring skete oprindelig i Presser men nu altid i Centrifuge. PI. 3 Fig. 1 visor en saadan til Ulduør- ring. Ulden lægges i cisn i Omkredsen perf or ?rode Centri lugeskaai a, som sr af Kobber for ikke at ruste. Skaalen asidder fast- gjort til Topnen of døn lodrette Aksel b, der%hviler i Fodleje c OP Støttes af Halslejet d samt drives 1000 a 1^00 Gange rundt i Minutten af es halvkrydset Rem, som griber om Remskiven r. Det udslvn^ede Vand gribes af dan omkring a visto Støbejærns h. Fop ut Akslen b Skaalen, kan sving ning og le-dos bort ve«. __________ er li-elig fordelt paa Skaalen, kan svinge noget, er Halslvjtt d fjedrende anbragt ved Hjælp af 6 Gummibuffer g, der kan spæn- des nepo all ar ni ind tg isod. Møttriker f. k 9P ?n B a and.br ems 9, hvoi5 nisei man ks.n stands© Contri fugon no^?nl und.9 hurtigt. _ Eftor Contrifus;erior dor af st halvt Hunclr@cio % Vana endnu 28~å 30 % Vand i Ulden. Da lufttør Ula indeholder c. %, er der altsaa næsten lige saa meget Vand (henaä 1? %) at cl Opvarmning. , 4nn° Tørringen ved Opvarmning maa ikke nær ske vea. iuu . ved 60 å 70° begynder Uldhaaret at rulle sig, og gør r Tsrneraturen stiger yderligere, og ske VancTat fordampe. Ved 100 begynder at h3 iv<* brunt or v?d 110° at bulns ud, hvorpå« Cellerne sprænges paa enkelte Steder af fra Fugtighed or Destillationsproaukter. Lic.t ^agtifehei foi_d. äöt hygroskopisk bundne Vandl bør man lad.© blivo t -g , fordi det Allerede dette i da begynder De nævnte Forholä. gør, at Uldtøj aldrig maa vådskes i kogende Vand, og at Tørringen af Uld helst bør ske ved en av Temperatur, helst ikke over 40- C . . Nutildags har man ente??, d-an Anordning al Indretnm gerne for Tørring Uld'?n v'-?ä V-ay-tjo, med Sibunde, og varm Luft suges igenne først passerer åen Uld, åor er næsten mindst tørre, eller den Anordning, iKk sig, men st ogsact Kasserne mød uld o^vb.g€ Uläen, saaledcs at -den r, o:X til sidst den blot Luften bevæger 16